…og alt det andet

Her på falderebet tænker jeg over de ting, jeg egentlig gerne ville have nået at blogget om:

• Hvad synes du om at gå i kittel? (Personligt kan jeg ikke fordrage det).
• Hvor slemt står det til med sekretærmanglen rundt om i landet? Der kan da vist ikke kun være på Odense Universitetshospital at vi er i AKUT/KRONISK sekretærmangel????
• Har du egentlig snakket med dine med-sekretærer på afdelingen om denne kampagne? Bliver budskabet spredt?

Jeg hører meget gerne jeres tanker om disse emner de næste to uger.  

Tak for denne gang.

Lise

Efteruddannelse – vejen frem

Hvordan skal vi egentlig gribe det an, det der med at bliver bedre til vores job og at efter/videreuddanne os?

Der bliver talt meget om kommunomuddannelsen, og der er ingen tvivl om, at det er en fantastisk uddannelse, som vil øge ens kompetencer på mange områder.

Men det kan godt være en meget stor mundfuld at skulle starte på den uddannelse – det kan være at ens liv bare ikke lige er gearet til det lige nu af flere forskellige årsager.

Heldigvis findes der mange andre kurser og uddannelser man kan tage, som ikke kræver så meget af én som kommunom gør. Jeg tænker på de mange AMU-kurser og uddannelser på den lokale handelskole. Det være sig IT-kurser, kurser i personlig udvikling, notat- og referatteknik, projektstyring, kurser i kommunikation bare for at nævne nogle få.

Jeg fik her i vinter ændret et meget dyrt kursus i Medical English på handelsskolen til et AMU-kursus til 750 kr. Så var vi mange flere det kunne deltage og kurset blev en realitet.

Det er ofte muligt at få sammensat et AMU-kursus så det passer lige præcis til sekretærerne på ens afdeling – tag en snak med din handelsskole og hør hvad de kan tilbyde. Der er ofte flere muligheder, end det der står i kursuskataloget. Det behøver ikke at være hverken meget dyrt eller tage meget lang tid, når man vil videreuddanne sig.

Klar til forandring?

I denne tid deltager alle lægesekretære på OUH i et 2-dages kursus i forandringsprocesser. Dette kursus tager fat i tankerne omkring forandring og hvordan mennesker reagerer på forandringer. Det er startskuddet for lægesekretærernes kompetenceudvikling – et storstilet projekt som omfatter alle sekretærer på OUH, og som vil foregå i 2007.

I den forbindelse er det oplagt, her på bloggen, at spørge ind til lægesekretærernes forandringsparathed (med et nok så flot ord) – hvordan står det til med den?

For vi kan jo ikke nå ret langt i vores mission om at re-brande/nyprofilere os selv, hvis vi ikke er klar til at modtage og medvirke til, den forandring det måtte bringe.

Og nu spørger jeg så dig:

*Er du klar til forandring?

*Hvordan viser du det?

*Er det med åbent sind og gå-på-mod, at du tackler nye – måske svære – opgaver? Eller putter du dig med det du har, fordi du måske er usikker på hvad det nye måtte bringe med sig?

*Hvornår har du sidst lært noget nyt? Altså ikke en videreudvikling af noget du kunne i forvejen, og som du så er blevet bedre til – jeg mener noget HELT NYT, som du slet ikke kunne i forvejen? Er det lang tid siden………………….?

 

HUSK: Det modsatte af udvikling er afvikling.

Praksissekretær – du er også en af vor egne!

Som optakt til at være denne uges blogger blev jeg bedt om at se på de indlæg der var kommet fra praksissekretærerne.

Min første tanke var: hvad? hvad laver de da på vores profilsite….? Ups….!

 

Da jeg læste indlæggene studsede jeg især over Zitas indlæg http://dlhk.wordpress.com/about/#comment-62 og spøgsmålet om, hvorvidt vi selv skaber den kløft mellem lægesekretærer på sygehusene og praksissekretærerne.

 Ja, det gør vi! Jeg føler, der er en klar adskillelse mellem de to – som om det næsten er to forskellige faggrupper.

Jeg har mødt den holdning at ENTEN har man tilegnet sit arbejdsliv den hårde tjans på sygehuset (læs: dårlig løn, overbelægning, sekretærmangel) eller også har man valgt den ”lette” løsning som sekretær i prasis (læs: bedre arbejdstider, bedre løn) – man kan ikke begge dele.

Men hvorfor er det enten eller? Selv om man arbejder på et sygehus er titlen som praksissekretær kun et jobskifte væk og omvendt, og stadig er titlen SEKRETÆR.

Jeg synes bestemt, tiden er inde til at stå sammen ALLE SAMME. Vi er alle sekretærer lige meget hvor vi arbejder. Vi er alle stolte af vores arbejde og og vores arbejde har stor værdi hvad enten det er at skrive journaler på sengeafdelingen, være database- og kodeansvarlig, tage stix og blodprøver hos en praktiserende læge eller noget helt fjerde.

Jeg tror vi alle kan lære af hinanden, og vi har brug for hinanden især i denne forandringens tid.

 

Praksissekretærer – I er hjertelig velkommen!

 

Lægesekretærnyt – nye lægesekretærer

Jeg har fri i dag, og udover at glæde mig over at have en dejlig dag til rådighed, blev jeg glad da Lægesekretærnyt kom med posten her til morgen.

Som overskrift står der at “Elever vil forandre faget” og jeg tænkte JA – det vil de nemlig!

I artiklen gør nogle af eleverne op med “elastikmostre og fejebakker”, og giver udtryk for at de ikke vil være med på plejervognen. De vil anderkendes og respekteres og det er ikke noget de be’r om, de er noget de kræver.

Jeg tror på, at det især er blandt de nye sekretærer at man kan finde helt nye spændende løsninger på problemer, den nye tankegang og en anderledes indgangsvinkel. Men jeg er bange for, om de nye bliver hørt nok, når de kommer ud på afdelingen efter endt uddannelse?

Bliver de bombarderet med “jamen vi plejer at” eller er I åbne overfor deres nye og måske helt uprøvede ideer? Det kan sagtens være, at de lige præcis har løsningen på det problem, I har kæmpet med i årevis. Men det kræver faktisk noget mod at stille sig frem som ny og måske helt nyudlært, og sætte spørgsmåltegn ved den måde tingene bliver gjort på, og det kan være svært i et lukket og “plejerramt” arbejdsmiljø

 Så tag godt imod disse nye tanker. Opfat det aldrig som en trussel at nogen prøver at gøre det bedre – det er som det allermindste et tegn på interesse for arbejdet.

Jeg vil gerne opfordre elever og/eller nyudlærte at svare på dette indlæg – vi er mange, der er interesserede i at høre, hvad I har at sige!

Missionen er klar ?

I dag har jeg haft en god snak med min chef omkring sekretærernes nutidige og fremtidige opgaver og rolle i afdelingen. Hvordan er udviklingen, hvor bevæger vi os hen.

Vi skal som ledende sekretærer være bevidste, opsøgende og åbne omkring vores identitet, rolle og opgavefelt. Når opgaverne i sundhedsvæsenet flytter sig,  skal vi flytte med. Vi skal tage de gode, nye opgaver. Vi skal være bevidste om udviklingen, og gå i dialog om opgaverne,  selv være med til at præge udviklingen.

Som vores forbundsformand John Dahl udtrykker det,  så er den bedste måde at forudsige fremtiden på, at skabe den selv.

Vi skal have en klar mission for lægesekretærerne på den enkelte afdeling/praksis.

At lave en mission for vores arbejde er svært (synes jeg),  men en nødvendighed.  Hvis vi ikke selv klart kender vores mission, kan vi ikke forvente, at patienter og andre faggrupper, får et klart billede af os – det billede vi ønsker – af lægesekretæren.

I spørgsmålene på kampagnesiden bliver der taget hul på problematikken. “Hvad siger du til andre, når du skal beskrive, hvad lægesekretærerne arbejder med ?”

Vores mission afspejler vores identitet.

 Løser vi sundhedsfaglige, administrative opgaver og arbejder med sagsbehandling, koordination, administration og IT for patienter og tværfagligt personale i sundhedsvæsenet ?

Løser vi serviceopgaver for andre personalegrupper ?

Arbejder vi med journalskrivning og patientkontakt ?

Eller hvad mener du ?

Sekretær, sagsbehandler eller ?

I sidste uge fik en af mine sekretærer en mail fra en overlæge på et andet sygehus. Han skrev hun var “verdens bedste sekretær – intet mindre”. Det har hun som den beskedne person hun er selvfølgelig ikke fortalt mig, men det har han heldigvis.

Det skrev han jo ikke fordi hun er god til at lave kaffe og arkivere journaler. Nej det skrev han fordi hun er god til at følge op på tingene, tage initiativ, koordinere og lave selvstændig sagsbehandling. For ham er disse opgaver lige med en god LÆGESEKRETÆR, og det ER det også for mange andre. Men ellers hører jeg ofte når jeg er ude – og specielt nok fra andre faggrupper – at titlen lægesekretær signalerer noget forkert, at den bremser for en selvstændig fagidentitet, og fastholder en serviceprofil. Den klassiske sekretærrolle udgår.

Jeg ser meget gerne vi får en ny titel, en titel der på en god måde afspejler og styrker vores identitet; de kompetencer vi har, de jobområder vi dækker m.v. Men findes den titel ? Findes der én god titel, der på en god måde afspejler vores job ?

Jeg er i tvivl om, hvad den “bedste” titel er. Den må bestemt ikke ligne “sundhedsservicesekretær” for meget.

Kunne “sundhedsfaglig sagsbehandler” være et bud ?

Eller skal vi hellere bruge vores kampagne til at rebrande indholdet – og beholde navnet ?

Tag tid til ledelse

Denne uge tog jeg en dag ud af kalenderen, blev hjemme og arbejdede med LEDELSE. Tog en dag, vor jeg stort set uden afbrydelser koncentrerede mig om mit arbejde som leder, og min og mine medarbejderes fag og fremtid.

For mig sker det ofte, at dagene går med opgaver af mere driftsmæssig karakter – opgaver der er vigtige, men som ikke gør det alene. Jeg lader ofte mig dag styre af kontinuerlige afbrydelser, ad hoc problemløsning og arbejdet med at få dagligdagen til at fungere for vores gruppe. Men sådan er det sikkert heldigvis ikke andre steder……………..

Ind imellem har jeg brug for et “helikopterperspektiv” på tingene, men ledelse tager tid, og så er en dag til ledelse en rigtig god investering.

Vi skal som ledende sekretærer gå foran – og også være bindeleddet mellem den øvrige ledelse – og vores faggruppe. Vi skal prioritere ledelse af vores faggruppe.

Jeg brugte dagen til at få tilrettelagt et forløb for, hvordan vi med udgangspunkt i hospitalets og afdelingens overordnede udviklingsplan kan lave en udviklingsplan for sekretærfunktionen. Få synliggjort og tage fat på vores indsatsområder, og med baggrund i dette arbejde få lavet individuelle udviklingsplaner.

Det er et stort arbejde. Noget af arbejdet er MIT som leder alene, noget skal laves i tæt samarbejde med min egen ledelse, men langt, langt det meste, skal laves i samarbejde med mine medarbejdere. De er tættest på, hvad der rør sig i afdelingen, og hvilke kompetencer der er brug for. Men det er mig som leder, der skal styre processen, og har ansvaret for, at det bliver gjort.

Hvordan arbejder I rundt omkring med udviklingsplaner ?

Hvordan får vi sat tid af i dagligdagen til ledelse, og til at føre vores planer ud i livet ?

Hvad kan man gøre som medarbejder ? Og som leder ?

Sig NEJ TAK til nye opgaver

Jeg har lige været på et kursus for ledende lægesekretærer på Odense Universitetshospital og Middelfart Sygehus. Her så vi bl.a. på, hvilke opgaver der bortfalder, hvilke opgaver der er uændrede eller der bliver mere af, og hvilke opgaver der kommer til.

Det ER forbavsende få opgaver der falder bort inden for de næste år, men rigtig mange opgaver bliver der mere af, og der kommer også rigtig mange nye – og mange gange spændende – opgaver til.

Alligevel hører jeg gang på gang, at vi skal “tage hvad vi kan få”, og få del i “alle” de nye opgaver.

Det skal vi efter min mening IKKE. Nogen gange skal vi have modet til at sige NEJ TAK.

Vi skal sortere i opgaverne, være bevidste om vores fagområde, stille krav til indhold, og samtidig opdyrke og kvalificere de meningsfulde opgaver. Fastholde det vi er gode til.

Vi skal kun tage de nye opgaver, hvis de giver mening og sammenhæng med vores fagområde. Accepter ikke kun at få de delfragmenter andre ikke gider. Så sig hellere NEJ TAK.

Vi skal fastholde at være servicemindede og ansvarsbevidste, men ikke alle opgaver og især serviceopgaver skal løses af lægesekretærer.

Måske skulle vi oftere sige, “det her er ikke en lægesekretæropgave” , “det er en opgave for en piccoline – eller måske en sundhedsservicesekretær”!!!

 Enige ? Uenige ? Kom gerne med jeres kommentarer.

Hvad gør I rundt omkring for at sikre, at vores tid går med de rigtige opgaver, og at vores fag udvikler sig i den retning vi ønsker ?

Kunne I forestille jer, at man kunne differentiere mere – og måske mere bevidst selektere i, hvem vi ansætter til hvilke opgaver ?

Lægesekretærernes Nationale Kampdag

I dag er det kvindernes internationale kampdag. Det har fået mig til at tænke på, hvordan vi kvinder bruger og udnytter denne dag. For mit eget vedkommende har jeg brugt dagen på at tænke på lægesekretærfaget, vores profil og vores fremtid. Jeg er kommet frem til nogle spørgsmål, som jeg har spurgt mig selv. “Er der noget at kæmpe for?” og “hvad skal vi kæmpe for?”.  Ja, selvfølgelig skal vi kæmpe – og måske skal vi have en årlig “Lægesekretærernes Nationale Kampdag” – hvor vi kan sætte fokus på forskellige emner, som er vigtige for vores faggruppe (og være sociale og hygge os sammen) – så vi kan kæmpe sammen og stå sammen. Dermed kan vi spille på samme boldbane og gå i samme retning – hvilket giver synlighed, og hvem ved måske en stærk profil. Og vi skal da kæmpe for vores overlevelse og skabe en stærk profil. Vi skal droppe “flinkeskolen” og se at komme på banen og søge indflydelse i udvalg, arbejdsgrupper osv., hvorved vi bliver bedre rustet i forbindelse med alle ændringerne ude i specialerne. Vi skal søge kurser, efteruddannelse – og dermed opnå indflydelse på egen udvikling. Så måske kunne der til næste år både være Kvindernes Internationale Kampdag og Lægesekretærernes Nationale Kampdag?

Det er stadig en fornøjelse at se alle de kommentarer, som kommer på bloggen – tak for dem. Og bliv endelig ved ;o) Vi skal blive ved med at gribe bolden og spille den videre, og måske endda score mål.

Min “blog-tid” er hermed slut – jeg vil selvfølgelig stadig følge med i bloggen og sikkert også komme med kommentarer. Jeg vil hermed spille bolden videre til Susanne Hansen – god fornøjelse til dig Susanne og til Jer andre.