Det blev den profil I og vi har valgt faggruppen skal have. Så det er nu I og vi skal til at agere efter den profil. Den skal synliggøres på vores arbejdspladser, for politikere og embedsmænd og blandt borgerne i samfundet. Det skal være slut med flinkeskolen. Det skal være slut med at blive væk fra møder på grund af bunker på skrivebordene. Der skal være rigtig mange, der søger efteruddannelse. Der skal ikke være et udvalg eller en arbejdsgruppe, hvor der ikke også sidder en lægesekretær, så også vores faggruppes synspunkter bliver taget med i de beslutninger der bliver draget i sundhedsvæsenet.
maj 22, 2007 kl. 5:26 pm
Også vi privatansatte skal vise at vi vil noget med vores fag.
Det er vigtigt at huske på efteruddannelse, så vi også i fremtiden er helt med på de opgaver der kommer i praksis fremadrettet.
Igen vil jeg minde om vores uddannelsesdage. Husk at bruge dem. Der er altid noget man kan blive bedre til.
maj 22, 2007 kl. 7:55 pm
Naturligvis gælder vores faglige profil hele vejen rundt ,lige meget hvor vi er ansat i det danske sundhedsvæsen. Det er vigtigt, at vi er up to date, at vi selv er opsøgende og husker at bruge de mange muligheder der er. Jeg har gentagne gange fået at vide, at lægesekretærer ikke er særlig ivrige efter at få eks. vis kommunom, at der ikke gives ret mange afslag på ansøgninger. Hvis det er korrekt, så kom i gang med at søge om at få den kompetencegivende uddannelse, der er skræddersyet til os – kommunomuddannelsen, og som ikke blot er løngivende, men også kan gøre så vi kan gå videre i uddannelsessystemet.
maj 26, 2007 kl. 2:44 pm
Lægesekretærfaget og DL vil fremover tage sit udgangspunkt i fortællingen om: “Lægesekretæren som “den fagfaglige/professionelle”:
Det vil sige, at vi får lagt mere fokus på følgende elementer:
Kvalifikationer og formelle kompetencer
Superbruger i IT
Økonomiansvar
Tyngden i uddannelsen
Lægesekretærerne arbejder på et højt fagligt niveau. Arbejdet er rettet mod at støtte højtuddannede faggrupper på områder, hvor disse ingen kvalifikationer besidder. Lægesekretærernes arbejde er koncentreret om administration, patientsikkerhed, IT og økonomistyring.
Lægesekretærerne skaber igennem uddannelsen generalister, der hurtigt bliver specialiserede indenfor forskellige retninger.
Lægesekretærerne og DL vil fremadrettet positionere os på hvad vi kan, vore kompetencer: “Vi er dem der skaber sammenhæng i sundhedsvæsenet”.
Hvad sir du til den fortælling?
Venlig hilsen
Ole Gregersen
Dansk Lægesekretærforenings sekretariat
maj 30, 2007 kl. 8:58 pm
Jeg synes kampagnen har bidraget positivt til fortællingen om den fremtidige lægesekretær ved at skabe mere klarhed over, hvad det er lægesekretæren gerne vil være kendt for. Profetierne om, at lægesekretærens (og hendes opgaver) skulle blive overflødige med indførelse af elektronisk patientjournal er ikke gået i opfyldelse, men har faktisk bidraget til, at der netop er kommet fokus på lægesekretærens mangeartede funktioner, og vigtigheden af disse. Vi har kæmpet for at synliggøre arbejdsopgaverne og for at lægesekretæren skal være en anerkendt fagperson, og jeg oplever, at vi mange steder er nået rigtig langt. Lad os fortsætte den udvikling og bruge kræfterne på at kompetenceudvikle os i forhold til fortællingens mål og i forhold til fremtidens opgaver, istedet for at fokusere på en ny titel. Så lad fortællingen være netop fortællingen om lægesekretæren.
maj 30, 2007 kl. 9:13 pm
Jeg kan heldigvis kun være enig med dig i dit synspunkt om at kampagnen, har gjort lægesekretærerne kendte. Vi er ikke længere de flinke stille sekretærer, der ikke råber op. Vi er begyndt at kende vores værd, og som du selv skriver har vi også i alt fald til en vis grad formået at synliggøre vores mangeartede funktioner. Jeg er også helt enig i, at vi skal kompetenceudvikles mod fremtidige opgaver og mod den profil vi har valgt. Og så vil jeg godt love, at jeg også vil tage din pointe med at denne kampagne er fortællingen om lægesekretærerne med i be
maj 30, 2007 kl. 9:15 pm
(fortsættelse følger, da der skete et eller andet med min computer) …….. med i bestyrelsens endelige diskusion om vi skal have ny titel eller ej.
maj 30, 2007 kl. 9:20 pm
Jeg kan ikke lade være med at svare, når der nu ligefrem bliver spurgt, og jeg synes det er en ganske god fortælling, og er helt enig et godt stykke af vejen, ikke mindst i at “vi er dem, der skaber sammehæng i sundhedsvæsenet”, for det er det lægesekretæren gør hver eneste dag.
Der er ganske givet også en del lægesekretærer, der arbejder mere administrativt med økonomistyring, IT og andre specielle retninger, – men jeg er helt sikker på, at størstedelen af lægesekretærerne stadigvæk sidder med journalskrivning til op over begge ører, idet vi stadigvæk afventer EPJ og talegenkendelse, som vil kunne afhjælpe dette rutinearbejde, således at vi kan tilbyde vores hjælp til at støtte andre faggrupper med vores udmærkede kompetencer.
At vi nu er en del af nydannede regioner fremmer såvidt jeg kan se ikke udviklingen af ovennævnte IT-værktøjer, som vil kunne frigøre ressourcer til andet mere spændende arbejde, tværtimod ser det ud til at vi stadigvæk sidder og skriver med propper i ørerne min. fem år frem i tiden, – og netop derfor har jeg så svært ved at se hvad en ny titel betyder lige nu.
Jeg har selv, da jeg sad i DL’s bestyrelse gennem de seneste fem år, været med til at diskutere en ny titel, for og imod, og hvad det skulle være, og jeg synes stadigvæk at det er meget svært at finde den helt rigtige dækkende titel.
Jeg er meget spændt på de forslag der kommer fra konsulentfirmaet, og håber. at det bliver en titel, som vi alle kan identificere os med.
Indtil videre er det et flot stykke arbejde DL har lavet for at fremtidssikre lægesekretærerne og der er sat fokus på gruppen, hvilket vel kun kan være gavnligt.
maj 30, 2007 kl. 9:29 pm
Hej Lise.
Du har selvfølgelig ret i at mange lægesekretærer stadig sidder med fingrene i bunkerne, men lad os glæde os over de mange sekretærer som er sprunget ud og har taget nye opgaver. Jeg talte i dag med en af vores administrerende overlæger, som roste sekretærgruppen. Han sagde bl.a., “de er faktisk sådan, når patienterne ringer, så spørger de specifikt efter sekretærerne, da det er dem der ved hvor langt henvisninger, svar, udskrivningsbreve, forsikringspapirer etc. er i systemet” Det er sådanne udtalelser vi skal ud og finde mange flere af, samtidig skal vi blive ved med at tage selvstændigt ansvar for opgaver, for på den måde at vise at vi som lægesekretærer også tør tage ansvar for de ting vi laver.