Lægesekretæruddannelsen – det perfekte valg!

By zitarandersjensen

Fredag aften var jeg i et selskab, hvor der tilfældigvis var flere lægesekretærer.

Vi snakkede selvfølgelig om vores arbejde og en siger ”lægesekretærjobbet er bare perfekt. Hvis jeg ønsker at beskæftige mig med noget andet, søger jeg blot et andet arbejde”.

 Hun har jo ret. I øjeblikket kan vi jo nærmest frit vælge.

MEN – er det så nu vi skal kigge på indholdet af lægesekretæruddannelsen? Lever vores uddannelse op til de krav, der bliver stillet til de nyuddannede?

Så nuværende lægesekretærelever – savner I noget i uddannelsen?

8 kommentarer to “Lægesekretæruddannelsen – det perfekte valg!”

  1. Birgitte Ussing siger:

    Hej Zita.
    Jeg er godt nok ikke hverken elev eller nyuddannet, tværtimod, men jeg vil alligevel gerne give min mening til kende om uddannelsen. Jeg mener, der skal mere jura, økonomi og web ind i uddannelsen, for at mache de krav der kommer til at hvile på fremtidens sundhedsvæsen, både set i relation til regionerne, men også set i lyset af de krav patienterne stiller.

  2. Zita Randers Jensen siger:

    Hej Birgitte
    Det er helt sikkert gode bud på nyt indhold i uddannelsen.
    Jeg synes personligt tiden er moden til at få bl.a. de ting du nævner ind i uddannelsen.
    Vi har et ansvar overfor vores elever, vi skal ruste dem bedst muligt til den fremtid, der venter dem.

  3. Ole Gregersen siger:

    Her er også gemt en rigtig spændende diskussion, hvor rigtige mange kommentarer og forslag vil være yderst velkomne. Situationen er den at i maj måned afholdes i regie af det faglige udvalg for lægesekretæruddannelsen en “rundbordssamtale”, en slags serviceeftersyn af lægesekretæruddannelsen.
    Skulle du ha’ nogle kommentarer til uddannelsen, så kan du skrive her eller direkte til DL’s (altså lægesekretærernes egen repræsentant i det faglige udvalg) lægesekretær, FTR og bestyrelsesmedlem Tina Førsterling på mailadressen: dl@hk.dk
    Vi vil også meget gerne hører fra nogle elever om deres bedømmelse af uddannelsen.

  4. Marie Kræmmergaard siger:

    Jeg synes også godt, der kan komme noget mere jura, økonomi – og IT ind i uddannelsen. Og noget mere fra alle de ting, vi sidder med til daglig – DRG, Bookingsystem, AS-400 osv. Uddannelsen er god, det er der ingen tvivl om – men skoleopholdene kunne blive strammet lidt….

  5. Zita Randers Jensen siger:

    Kære Marie
    Som jeg tidligere har skrevet har vi et ansvar for, at ruste elever/nyuddannede bedst muligt til fremtiden.
    Du kommer med nogle bud på hvad der gerne måtte lægges mere vægt på i uddannelsen. Det er dejligt at se, at du som elev (det mener jeg du er, ellers undskyld hvis jeg tager fejl) har gjort dig disse overvejelser. Er det noget I taler om i forbindelse med skoleophold?

  6. lene christophersen siger:

    Kære Zita
    Jeg er ved at afslutte min uddannelse som lægesekretær, mangler “bare” eksamen. Vi elever har talt en del om vores skoleforløb, hvor vi følte, at der var for stor fokus på, hvordan man fremlagde et projekt, så vi var rustet når vi skulle op til eksamen. Vi har også haft meget it, herunder workd, excell, database, powerpoint, publisher. Hvor mange af disse programmer kommer vi som lægesekretær egentlig til at bruge? Jeg har en kontoruddannelse bag mig og har derfor kendskab til mange af programmerne, så det virkede som spild af tid at have undervisning i disse ting igen.
    Derimod ville jeg meget gerne have haft noget mere psykologi og hvordan man håndterer patienterne og deres pårørende, når der opstår krisesituationer, både det personlige møde men også telefonisk. Der føler jeg mig ikke rustet nok. Jeg har selvfølgelig min personlige intuition, men psykologien kan jeg godt bruge noget mere af.
    Jeg er allerede ved at undersøge muligheden for sådanne kurser, så jeg kan blive bedre rustet til mødet med krisesituationerne.

    Lige til sidst. Jeg følte, at en rigtig stor del af tiden på skolen gik med at forberede os til eksamen, hvordan vi skulle klare den, og desværre ikke så meget på det arbejde, vi nu skal ud at udføre.

  7. Zita Randers Jensen siger:

    Kære Lene
    Kontakten med patienter og pårørende er som du skriver et “glemt” emne i uddannelsen. Det vil måske være en god ide at bygge mere psykologi ind i undervisningen. Psykologi indgår som et fag i basisdelen på kommunom. Dette fag hører måske mere logisk hjemme i selve lægesekretæruddannelsen?
    De andre programmer fra office-pakken vil du sikkert på længere sigt få brug for i dit arbejde. Det er naturligvis ikke alle programmer alle sekretærer bruger, men i mere eller mindre grad tror jeg du vil få brug for dem.
    Kontakten med patienter og pårørende, ja også andre fx praktiserende læger vil altid være svær. Der er ikke standardløsninger på hvordan samtalerne vil forløbe, da der jo minimum er to mennesker involveret og (heldigvis) er der ikke to mennesker her i verden der er ens.
    Du skal blot stole på dig selv og huske på, at det altid er OK at sige “et øjeblik” og spørge en kollega hvis du bliver usikker :-)
    Det er en skam hvis fagprøven er kommet til at fylde mest i undervisningen.
    Fagprøven er vigtig, men grundlæggende viden om fx anatomi er lige så vigtig.

  8. Marie Kræmmergaard siger:

    Kære Zita

    Undskyld det sene svar – jeg er stadig elev, så ingen undskyldning er nødvendig :)

    Nej, de ting jeg skriver der, er simpelthen min egen vurdering – noget jeg gerne vil have ind i uddannelsen. Vi har dog snakket om, at skoleopholdene gerne må blive strammet op – men ikke mere end det. Jeg synes, det er vigtigt, at alle bliver rustet til de fremtidige opgaver, men endnu mere synes jeg, det er vigtigt, at vi alle er interesserede i opgaverne OG udviklingen – også derfor jeg har gjort mig de overvejelser.
    Håber det besvarer dit spørgsmål :)

Læg en kommentar