Jeg tror vi alle en gang imellem tænker på hvad fremtiden bringer både privat og arbejdsmæssigt.
I pjecen ”Fremtidens lægesekretærer”, som Ole Gregersen nævner i sin kommentar til Lises indlæg ”Klar til forandring?” http://dlhk.wordpress.com/2007/03/19/klar-til-forandring/#comments,
er der flere bud på hvordan vi lægesekretærer selv kan præge vores fremtid.
Jeg har indtryk af, at der bliver lagt stor vægt på efteruddannelse, men jeg fornemmer også et behov for at vi selv kan vælge fremtidens opgaver ud fra individuelle faglige interesser.
Her kommer udviklingsplaner og medarbejderudviklingssamtaleer ind i billedet.
Jeg mener at alle tanker og ideer skal frem i forbindelse med MUS-samtalen – intet er for ubetydeligt og intet er for vidtgående. Det kræver at jeg personligt har forberedt mig til samtalen og at jeg bruger den fornødne tid på at overveje kurser, arbejdsfunktioner, en evt. studietur og at jeg foretager en prioritering af mine ønsker.
Jeg ved allerede nu, at min MUS-samtale foregår 23. maj 2007. Min leder har udleveret forberedelsesskemaerne, så det er bare med at komme i gang med at tænke over min fremtid og hvad jeg gerne vil have den skal indeholde.
Har du gjort dig overvejelser om hvad din fremtid gerne må indeholde?
Tænker du mest på uddannelse eller arbejdsfunktioner?
Hvordan går det med din personlige udviklingsplan?
marts 23, 2007 kl. 10:18 am
Jeg skriver på bloggen som:
- lægesekretær i almen praksis
- formand for praksisudvalget
- næstformand i DL’s bestyrelse
- bestyrelsesmedlem i branchesektionen Sundhed & Velvære
– og bare som mig!!!
Det er nu vi har muligheden for at komme ud af busken.
Har du ikke lyst til som praksissekretær at have en mening om hvad vores fremtidige arbejdsopgaver kommer til at indeholde?
Jeg tænker at nu har vi flere og flere steder fået sygeplejersker, bioanalytikere, talegenkendelse m.m. – skal vi så bare sige at der ikke er flere arbejdsopgaver til os og vi lige så godt kan opgive – ELLER skal vi i stedet byde ind på nye områder???
Jeg mener vi har meget at byde på, men måske kræver det efteruddannelse!
Husker vi at bruge vores uddannelsesdage??
Og kan vi få dem for vores arbejdsgivere??
Så er der det med navnet – skal titlen ændres??? Er lægesekretær ikke stadig et godt navn hos os??
Der er mange ting som jeg godt vil høre mine kollegers mening om, så det vil være fint med mange tilbagemeldinger.
Inden længe skal vi i gang med at forhandle overenskomst, og her er idéer, forslag m.v. også meget velkomne.
Jeg kan evt. kontaktes direkte på hks44bwa@hk.dk.
marts 24, 2007 kl. 6:42 pm
Kære Birgitte
Jeg kunne også godt tænke mig at høre mere fra praksis, gerne kommentarer til alt; uddannelse, arbejdsfunktioner, titel osv.
Jeg tror vi, der arbejder på sygehuse kan have ligeså meget gavn af input fra praksis som fra andre på sygehusene.
Jeg håber der er nogen, der vil svare på dine spørgsmål/kommentere her på bloggen og ikke kun kontakte dig direkte på mail, men det er naturligvis også OK.
juli 22, 2007 kl. 7:55 pm
Håndplukket til drømmejobbet
Når jeg læser om Birgitte Bergholdt’s drømmejob, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor ærgerligt det er, at man ikke indenfor det offentlige kan tilbyde en løn, der kan konkurrere med f.eks. privathospitaler; for spændende jobmuligheder er der nok af, også i det offentlige system.
Jeg har desværre de senere år set flere dygtige, kompetente lægesekretærer bliver headhuntet til diverse private klinkker, privat praktiserende læger, privathospitaler, – og det er jo helt forståeligt, da det både giver mere i lønningsposen, samt i mange tilfælde kortere arbejdstid! – Kortere arbejdstid er så vidt jeg kan se ikke tilfældet for Birgitte Bergholdts vedkommende.
Når jeg siger desværre, er det fordi jeg synes det offentlige hospitalssystem har brug for de dygtige lægesekretærer, som vi selv er med til at uddanne, – og hedigvis findes der i dag mange af dem rundt omkring på hospitalerne, og langtfra alle er nogle “sure mostre”, men de findes vel, for det gør de vist i de fleste systemer!
Jeg kan kun være enig med Birgitte Bergholdt i, at vi hver især har en forpligtigelse i at tage ansvar for vores eget værd, det er vigtigt at blande sig i dialogen på arbejdspladsen, gerne komme med gode konstruktive idéer; det bliver som regel taget godt imod.
Til gengæld mener jeg ikke, at det skyldes tryghedsnarkomani, at lægesekretærerne gerne vil kende deres arbejdstid flere uger frem i tiden. Det er for mig at se ganske naturligt af hensyn til planlægning af familieliv, fritidsaktiviteter etc. – Det er selvfølgelig en anden sag, hvis man er leder, og aflønnes for fleksibel arbejdstid.
Lægesekretærernes lønniveau er, (sammen med flere andre faggrupper) i det offentlige hospitalsvæsen, alt for lavt, og hvis det ikke snart ændres, er jeg bange for, at endnu flere vil søge/blive headhuntet ud i det private, for at blive ordentligt honoreret for deres faglighed og kompetencer – og det er rigtig ærgerligt. Vi er vel allesammen interesseret i at have et velfungerende offentligt hospitalsvæsen i Danmark!?
v.h.
Lise
FTR på Regionshospitalet Randers