Kommentarer til: Efteruddannelse – vejen frem

Af: U.Bække

U.Bække — Sun, 26 Oct 2008 19:29:50 +0000

Jeg har nu været lægesekretær i rigtig mange år. Både på sygehus og i speciallægepraksis.
I speciallægepraksis er der noget mere knald på. Pauser er “en by i Rusland”. Det er dejligt med tempo på, men det er også pragtfuldt at kunne trække vejret og tale sammen….
Dette for at fortælle, at jeg er én af dem der gerne vil “ofre” fritid på lærdom. Det er bare ofte for dyrt.
Vores løn som lægesekretær følger ikke med tiden, som mange andre lønninger gør. Vi er et “lidt glemt folk”, som mange har brug for, men ingen vil betale hvad de er værd.
Super ide med kurser, der ikke koster alverden. I mine øjne ikke blot for mere i løn, men for persolig tilfredsstillelse – det vil også gøre en forskel for os lægesekretærer.

Er der nogen der står for en sådan gruppe, som man kan melde sig under fanen hos? (IKKE FAGFORENING, tak!)
Jeg ved det ikke, men måske nogle af jer andre gør?

Dernæst er jeg lidt frustreret med at hospitalerne er begyndt at tage “ikke uddannede lægesekretærer” ind istedet for uddannede lægesekretærer.
Vel “samfundet mangler”, JA, men så gør noget for os der er uddannede så vi ikke springer til andre fag, hvor det lønner sig og man betragtes som et menneske, hvilket jeg ikke føler man gør på nogle afdelinger i hospitalsregi.

Ka´ i have en dejlig dag, tøser!
MVH
U.Bække

Af: Boutique Coquine et Sexy Francophone. Pimentez votre Vie Sexuelle !

Boutique Coquine et Sexy Francophone. Pimentez votre Vie Sexuelle ! — Mon, 06 Aug 2007 18:37:03 +0000

Boutique Coquine et Sexy Francophone. Pimentez votre Vie Sexuelle !

Boutique Coquine et Sexy Francophone. Pimentez votre Vie Sexuelle !

Af: Birgit Wenholt

Birgit Wenholt — Sat, 12 May 2007 18:10:56 +0000

Hej Britt

Du har fuldstændig ret. Vi er mange blandt lægesekretærerne, der har luksusønsker hvad angår uddannelse, der, som du siger, helst skal foregå i arbejdstiden osv. Det er ofte hørt, og desværre gælder det samme ofte også arrangementer, hvor standardsvaret ofte er: “Er det i arbejdstiden, for ellers har jeg ikke mulighed for at deltage”.
Har vi virkelig alle så travlt, at vi ikke kan afsætte nogle få timer i løbet af en måned eller et år til at gøre noget for os selv. Vi snakker ofte om, hvad arbejdsgiverne bør gøre for os, men vi bør vel også selv melde ind og gøre noget, der også kan komme arbejdsgiveren til gode f.eks. i form af at dygtiggøre os via kurser m.m.
Så er der den med guleroden i form af løntrin. Jeg synes også, vi skal belønnes for den indsats, vi har gjort, men omvendt skal der være en gulerod for at tage på kursus/uddannelse?
Jeg synes, det kan være lidt af en falliterklæring, hvis vi som lægesekretærer med den fremtid vi går i møde ikke er klar til at uddanne os uden en gulerod. Hvor står vi den dag, vores rutineopgaver, som vi laver rigtig mange af i dag, er væk, hvis vi ikke har uddannet os? Så tror jeg egentlig, at mange af os vil være ligeglade med et par løntrin, hvis vi bare kan få lov at fortsætte med det, vi synes er spændende.
Og som det sidste vil jeg sammenligne os med det private marked. Her er der ikke mange, der tager på kursus i arbejdstiden. De fleste kurser foregår om aftenen, i weekenderne eller via nettet, og der er ikke mange private arbejdspladser, hvor man på forhånd er lovet en højere løn, hvis man har taget et bestemt kursus, men det bliver i stedet brugt som argument for lønforhøjelse ved næste lønforhandling.
Det er måske mere den retning, vi skal tage – eller hvad mener I?

Med venlig hilsen
Birgit Wenholt
Bestyrelsesmedlem i DL

Af: Britt Jespersen

Britt Jespersen — Mon, 07 May 2007 05:50:43 +0000

Jeg har læse ovenstående med interesse. Små lokale kurser er fine og alt behøver ikke være så forkromet. Alligevel vil jeg sige, at kommumom er en utrolig god efteruddannelse med mange facetter som styrker en både personligt og fagligt. Blot er det så ærgerligt, at det store arbejde en fuld kommunom er kun honoreres med 2 små løntrin for basisdelen og intet for en fuldt gennemført uddannelse, det kunne måske friste lidt flere, hvis der var en økonomisk gulerod, dem er der ikke for mange af i vores fag.
Jeg har også oplevet, at en del af gruppen af lægesekretærer ikke er så villige til at tage efteruddannelse, hvis ikke det foregår i arbejdstiden, helst på egen arbejdsplads og uden hjemmearbejde.
Et må nok siges at være lidt af et luksusønske – nogle gange bliver også vi nødt til at ofre lidt – det kommer trods alt os selv til gode.
Dette lille bidrag er ikke negativt ment, men blot håbet om at kunne ruske lidt op i nogle af mine kolleger.
Med venlig hilsen
Britt Jespersen

Af: Mette Vistisen

Mette Vistisen — Thu, 22 Mar 2007 05:44:24 +0000

Som lægesekretær i praksis vil jeg gerne deltage i debatten ang. ny titel.
Jeg har i mange år (15 år) arbejdet indenfor sygehusvæsenet og har i den tid haft mange forskellige og spændende opgaver, og jeg kan med den kittel på sagtens tilslutte mig til ideen om en ny titel. Indenfor sygehusverdenen er der mange, der har andre opgaver end “bare” at være sekretær for lægen.
Nu er jeg så sprunget ud som praksissekretær (gennem 1½ år), og her synes jeg slet ikke jeg kan forholde mig til ord som bla. forløbskoordinator, IT-koordinator, kvalitetskoordinator, patientforløbskoordinator. Som sekretærer i praksis har vi mange opgaver, som man som sekretær på sygehuset ikke har, her tænker jeg på fx. regnskab, blodprøvetagning – ja i det hele taget deltagelse i det kliniske arbejde, og jeg må blankt indrømme, at jeg som sekretær i praksis ikke kan forestille mig en bedre titel end LÆGESEKRETÆR.

Af: Lise Taanum-Willumsen

Lise Taanum-Willumsen — Wed, 21 Mar 2007 21:39:16 +0000

Hej Susanne

Jeg kan kun give dig ret i, at det er vigtigt at vi også tænker langsigtet med hensyn til uddannelse og især efteruddannelse på et højt nieau.
Så mange som muligt skal uddannes så højt som muligt mener jeg.
Men imens vi “venter på at det sker” (forstået sådan at medens man venter på økonomiske resourcer, tid og overskud i afdelingen/privatlivet), bør man se sig om efter den lidt lettere videreuddannelse, således at man hele tiden bliver holdt til ilden, lærer noget nyt og opdaterer sine kompetencer.
På den måde tror jeg, at man bedre sikrer fremdriften i faget.

Og velbekomme – jeg håber mine blogs har været til nytte og/eller inspiration

Af: Susanne Hansen

Susanne Hansen — Wed, 21 Mar 2007 20:46:12 +0000

Hej Lise;
Godt du tager fat på efteruddannelse og vigtigheden heraf.
Jeg er enig i, at vi kan nå langt ved at tænke lidt kreativt. Flere afdelinger kan gå sammen om at få arrangeret mere “skræddersyede” AMU-kurser, man kan fælles hyre en foredragsholder eller bruge interne undervisere. Og det skal vi bestemt også i vores kompetenceudvikling. Og vi skal selvfølgelig også huske at kompetenceudvikling er meget andet en kurser.

Men når det er sagt, så vil jeg også gerne slå fast, at lægesekretærernes efteruddannelse SKAL være et mix af både kortere varende kurser og længere varende uddannelse.
Vi SKAL have mulighed for uddannelse der bringer os videre, uddannelse der bringer os et niveau (eller flere) op. Vi skal have adgang og udnytte diplomuddannelser, masteruddannelser m.v.
Og jeg kan højt anbefale kommunomuddannelsen. Den er dyr ja – men ihvertfald anser vi den i vores afdeling, for den absolut bedste investering i efteruddannelse.
Det er naturligvis ikke alle, for hvem kommunomuddannelsen er det rigtige. Og her skal vi arbejde på flere tilbud. Og som du skriver Lise, er det jo ikke alle der magter en fuld kommunomuddannelse lige nu. Men så kunne man jo tage et enkelt fag – eller et fag på akademimerkonom-uddannelsen – eller en del af en diplomuddannelse eller nogle AMU-kurser eller kurser på COK eller……………….
Det er ihvertfald vigtigt, at være bevidste om fortsat udvikling.

Tak iøvrigt Lise for nogle rigtig gode blogs.