I denne tid deltager alle lægesekretære på OUH i et 2-dages kursus i forandringsprocesser. Dette kursus tager fat i tankerne omkring forandring og hvordan mennesker reagerer på forandringer. Det er startskuddet for lægesekretærernes kompetenceudvikling – et storstilet projekt som omfatter alle sekretærer på OUH, og som vil foregå i 2007.
I den forbindelse er det oplagt, her på bloggen, at spørge ind til lægesekretærernes forandringsparathed (med et nok så flot ord) – hvordan står det til med den?
For vi kan jo ikke nå ret langt i vores mission om at re-brande/nyprofilere os selv, hvis vi ikke er klar til at modtage og medvirke til, den forandring det måtte bringe.
Og nu spørger jeg så dig:
*Er du klar til forandring?
*Hvordan viser du det?
*Er det med åbent sind og gå-på-mod, at du tackler nye – måske svære – opgaver? Eller putter du dig med det du har, fordi du måske er usikker på hvad det nye måtte bringe med sig?
*Hvornår har du sidst lært noget nyt? Altså ikke en videreudvikling af noget du kunne i forvejen, og som du så er blevet bedre til – jeg mener noget HELT NYT, som du slet ikke kunne i forvejen? Er det lang tid siden………………….?
HUSK: Det modsatte af udvikling er afvikling.
marts 20, 2007 kl. 12:16 pm
Det lyder utroligt spændende det I er i gang med på Fyn. Vi er også i gang i Nordjylland, men det venter jeg med at skrive om til senere i bloggen
Dine spørgsmål er rigtig gode, men jeg kan frygte for hvilke svar vores kolleger har, da der ikke er kommet kommentarer.
Jeg vælger dog at tolke tavsheden sådan, at vores kolleger har rigtig travlt med at involvere sig i diverse forandringer på arbejdspladserne og derfor først senere på dagen/ugen kommer med et lille indlæg om hvordan det går.
marts 21, 2007 kl. 8:48 am
Kære Lise.
Jeg ser også frem til at få langt mere at vide om jeres kompetenceafklarings- og -udviklingsprojekt. Vi i Dansk Lægesekretærforening rejser i øjeblikket rundt med Danske Regioner (vores arbejdsgiver) med projekt: Fremtidens lægesekretær – se mere om projektet på forsiden af DL’s hjemmeside: http://www.dl-hk.dk
Vi har afholdt to meget velbesøgte møder i Region Midtjtylland (Skejby) og Region Nordjylland (Aalborg). Vi regner med at besøge Region Syddanmark (Odense) i maj måned ‘07. Og ligeledes Region Sjælland.
Og muligvis blir der et erstatningsmøde i Region Hovedstaden for det aflyste møde.
Jeg vil opfordre alle lægesekretærer til at gøre sig bekendt med vore 10 anbefalinger, som findes i pjecen: Fremtidens lægesekretær.
Ligeledes er det vigtigt at fastholde kravet om at du som lægesekretær har krav på en individuel udviklingsplan. Det kan du også læse mere om i hæftet om individuelle udviklingsplaner – kan bestilles pr. mail til dl@hk.dk
Jeg håber også at der er flere der vil byde ind på bloggen med nogle overvejelser og gerne svar på dine spørgsmål. Det har vi brug for til det videre arbejde.
marts 21, 2007 kl. 10:30 am
Hej Lise.
Klar til forandring, ja det mener jeg faktisk at rigtig mange er, trods det store arbejdspres der er i både praksis og på sygehusene. Jeg mener at rigtig mange gerne vil tilegne sig nye kompetencer, via bl.a.kommunomkurser etc. Men for mig at se, kan det være svært at komme til at bruge alt det nye, man kommer hjem med i den hverdag der er, derfor mener jeg, at samtidig med tilsagnet om at komme afsted på videre/efteruddannelse, skal der ligge en plan for, hvordan det skal bruges, når man vender tilbage.
Jeg har selv for 3 år siden taget en diplomuddannelse i offentlig administration, en uddannelse der mens den stod på gjorde, at jeg ikke havde tid til fritidsaktiviteter, men det er en sejr, at stå med et godt resultat i hånden når eksamen er overstået, især måske fordi det er længe siden jeg har siddet ved det “grønne bord”.
marts 21, 2007 kl. 3:51 pm
Hej Birgitte
Jeg tror der er mange, der har oplevet at have været på kursusd og så komme hjem og ikke have tid til at bruge det de har lært på grund af den sindsygt travle hverdag mange døjer med.
I disse sekretær-mangel tider kan jeg også være lidt bange for, at man slet ikke kommer afsted på kurser, fordi man mangler såmange sekretærer, således at alle er presset til det yderste, og der er ingen til at tage over medens man er væk?
Her har lederne et stort ansvar for at sørge for at skabe et miljø, hvor det at ville lære noget nyt bliver prioriteret højt.
marts 21, 2007 kl. 8:11 pm
En kommentar til Birgitte Ussing
Kære Birgitte
Jeg kan ikke lade være med at kommentere din begejstring over lægesekretærernes engagement! Jeg synes at begejstringen kan ligge på et meget lille sted, når under 10% af gruppen indtil nu har engageret sig i deres fremtidige profil – og titel.
Jeg er utrolig skuffet over, at der ikke er flere der vil bruge lidt tanker og tid på deres egen fremtid.
Hvis der sidder lægesekretærer rundt i landet og ikke er klar over at denne kampagne er i gang, – så sidder de ikke kun med propper i ørerne, – men også med skyklapper på.
Man kan måske konstatere udfra kampagnen, at lægesekretærerne ikke har lyst til at have indflydelse, – men så er der bare andre der bestemmer.
Det ville have været dejligt, hvis bestyrelsen havde fået et reelt fingerpeg om i hvilken retning de skal gå, – men alt i alt siger de manglende reaktioner mere om faggruppen end de få besvarelser.
Jeg håber at jeg tager fejl, og at det vil vælte ind de næste 14 dage, – så vil jeg også blive begejstret og synes det er fantastisk.
(min kommentar hører måske ikke hjemme her, – men jeg kunne ikke finde andre steder hvor det kunne passe ind)
marts 23, 2007 kl. 9:15 am
[...] I pjecen ”Fremtidens lægesekretærer”, som Ole Gregersen nævner i sin kommentar til Lises indlæg ”Klar til forandring?” http://dlhk.wordpress.com/2007/03/19/klar-til-forandring/#comments, [...]
marts 23, 2007 kl. 10:07 am
Hej Lise.
Det er ganske godt med ønskerne om mere efteruddannelse, men er der tid til at komme afsted?
Jeg har deltaget i OUH’s kompentenceafklaringskursus, stod bagefter med en masse muligheder for efteruddannelse – og ved du hvad? Jeg tog hele molevitten med til min MUS-samtale og endte med at min leder ikke syntes at det var relevant. På det tidspunkt sad jeg som nyvalgt sikkerhedsrep. og ikke engang det kursus som følger med dér kunne jeg komme på!!!
Så det er godt nok at vi har vores ideer, men hvad hjælper det når vi længere oppe – ja vi skal ikke længere op end til vores egne ledere – ikke møder forståelsen for vores ønsker.
Jeg tror at vores generation af nyuddannende står over for at ikke KUN at være omstillingsparate, men også at skulle kæmpe mod forståelse til udvikling fra “gamle” kollegaer.
Bare en tanke fra virkligheden.
Winnie Kvist Johansen
marts 23, 2007 kl. 11:13 am
Det var bestemt ikke en rar kommentar – hvis vi i vores egne rækker ikke møder forståelse for ønsket om uddannelse og kurser er det en umulig kamp.
Jeg troede at når man blev valgt til en så vigtig post som arbejdsmiljørepræsentant fulgte kurserne automatisk med??!?!!?!!
For mig virker det fuldstændigt urimeligt at nægte kurser i forbindelse med en så vigtig post.
Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad der så skete? Satte du dig tilbage og tænkte at sådan var det bare? Tog du kontakt til din tillidsrepræsentant? Gik du til ledelsen?
Det er meget interessant og en meget uheldig situation.
marts 26, 2007 kl. 8:43 pm
Hej
Mht. uddannelse som sikkerhedsrepræsentant (og tillidsrepræsentant) har man både ret og pligt til at deltage i relevant uddannelse for at kunne udføre tillidshvervet. Selvfølgelig skal det passe ind i afdelingens arbejdsplan, men det er lederens opgave at sørge for det.
Hvis det ikke kan lade sig gøre, må du Winnie, gå til det øverste organ indenfor sikkerhedsorganisationen på hospitalet, så problemet kan blive løst.
Mht. efteruddannelse iøvrigt har jeg en rigtig solskinshistorie “fra det virkelige liv”.
Sidste år fik vi i min afdeling, på et hospital i provinsen en ny leder (ganske vist ikke uddannet lægesekretær) – men leder i ordets bedste forstand. Hun satte sig lynhurtigt ind i vores arbejde og arbejdsgange.
Ved MUS-samtaler fik vi alle ret hurtigt lagt en udviklingsplan, både mht. udvikling i afd./på hospitalet, dvs. sidemandsoplæring, deltagelse i kurser iflg. det interne kursusprogram, samt et par stykker som er i gang med kommunom.
Vores leder er fuld af engagement, og omtaler stolt, at der f.eks. var fire lægesekr. (ud af 18) fra vores afd., der deltog på en temadag om sundhedsjura fornylig. Hun prioriterer i meget høj grad, at vi alle får mulighed for at udvikle os med det vi hver især har lyst til, …og jeg kunne blive ved, for jeg er simpelthen begejstret. Det smitter nemlig at have en leder, der uagtet travlhed, vakante stillinger, sygdom etc. , formår at holde gejsten oppe hos lægesekretærer i en travl hverdag på en medicinsk afd.
Jeg har arbejdet som lægesekretær i >30 år, og jeg mener ikke nødvendigvis at alderen er en hæmsko for lyst til udvikling.
marts 26, 2007 kl. 9:08 pm
Kære Lise
Tak for din “solstråle-historie”. Hvor var det dejligt at læse.
Det lyder som en rigtig god leder I har der. Pas godt på hende, husk at give hende en skulderklap af og til – så holder hun sikkert gejsten oppe mange år endnu.
Hun har formået at se efteruddannelse på jeres afdeling som en helhed, men også med interesse for den enkelte.
Kunne du ikke få hende til at skrive her på bloggen og fortælle om hvordan hun greb opgaven an. Jeg kan forstå hun ikke er lægesekretær og måske kommer hun fra en helt anden verden end sundhedsvæsenet.
marts 29, 2007 kl. 7:22 pm
Hej til jer, der læser mit indlæg
Forandringsparathed har mange sider. Jeg har i mit job som ledende sekretær gennem mange år oplevet sekretærer, der har taget aktivt del i forandringerprocesser i afdelingen, ligesom jeg har oplevet, at lægesekretærer har søgt ind i andre områder som undervisning af såvel elever som helt andre faggrupper.
Behovet for efteruddannelse og personlig udvikling har været og er fortsat stort. Jeg har oplevet at have meget få midler til mange sekretærer i een afdeling, og i en anden afdeling med en anden og mere udviklingsorienteret afdelingsledelse at kunne arrangere temadage og få alle sendt på IT-kurser i arbejdstiden. Sidstnævnte har været dejligt at opleve. Det har krævet vedholdenhed og kamp at få synliggjort behovet for tilstrækkelige midler til efteruddannelse og udvikling af lægesekretærgruppen.
Det er dog ikke min opfattelse, at lægesekretærgruppen har svært ved at omstille sig. Jeg har oplevet et sublimt teamsamarbejde omkring projekter og ændringer af arbejdsgange med lægesekretærer i begge afdelinger, hvor jeg igennem 18 år har været ledende sekretær. Jeg oplever mange lægesekretærer være meget engagerede og ansvarlige i deres hverdag, og da de fleste i dag er meget pressede, mener jeg det er årsagen til, at det kan være svært at engagere sig i videreudvikling af faget og re-brandingkampagnen.
Jeg er p.t. sammen med 3 andre lægesekretærer ansat som EPJ-koordinatorer i EPJ-projektet på OUH til undervisning og support i forbindelse med implementering. Det har betydet en del nye opgaver, udarbejdelse af undervisningsmateriale, test af epj, undervisning og support under implementering i tværfaglig sammenhæng. Vores grunduddannelse giver ikke et stærkt fundament for at løse disse opgaver. Det har krævet efteruddannelse i formidling og projektdeltagelse/styring og kræver fortsat mere, bl.a. indenfor metodik i forhold til formidling.
Det er virkelig spændende og udviklende at udfordre sig med nye områder, og jeg kan varmt opfordre andre til at prøve det samme.
Jeg hilser en ny betegnelse velkommen som erstatning for betegnelsen lægesekretær. Jeg mener, det skal være en bred betegnelse som Sundhedssekretær eller hospitalssekretær/praksissekretær, da lægesekretærer i dag sidder i mange forskellige funktioner og løser mange forskellige opgaver – eller vi skal til at benytte flere forskellige betegnelser, som dækker lige den funktion den enkelte sekretær har, f.eks. forløbskoordinator, DRG-ansvarlig, netværksansvarlig etc.
Tak for kampagnen, må den aktive indsats munde ud i en ny og dækkende betegnelse, som signalerer, at vi er den “Røde tråd i den hvide verden”.