Jeg har fri i dag, og udover at glæde mig over at have en dejlig dag til rådighed, blev jeg glad da Lægesekretærnyt kom med posten her til morgen.
Som overskrift står der at “Elever vil forandre faget” og jeg tænkte JA – det vil de nemlig!
I artiklen gør nogle af eleverne op med “elastikmostre og fejebakker”, og giver udtryk for at de ikke vil være med på plejervognen. De vil anderkendes og respekteres og det er ikke noget de be’r om, de er noget de kræver.
Jeg tror på, at det især er blandt de nye sekretærer at man kan finde helt nye spændende løsninger på problemer, den nye tankegang og en anderledes indgangsvinkel. Men jeg er bange for, om de nye bliver hørt nok, når de kommer ud på afdelingen efter endt uddannelse?
Bliver de bombarderet med “jamen vi plejer at” eller er I åbne overfor deres nye og måske helt uprøvede ideer? Det kan sagtens være, at de lige præcis har løsningen på det problem, I har kæmpet med i årevis. Men det kræver faktisk noget mod at stille sig frem som ny og måske helt nyudlært, og sætte spørgsmåltegn ved den måde tingene bliver gjort på, og det kan være svært i et lukket og “plejerramt” arbejdsmiljø
Så tag godt imod disse nye tanker. Opfat det aldrig som en trussel at nogen prøver at gøre det bedre – det er som det allermindste et tegn på interesse for arbejdet.
Jeg vil gerne opfordre elever og/eller nyudlærte at svare på dette indlæg – vi er mange, der er interesserede i at høre, hvad I har at sige!
marts 17, 2007 kl. 7:11 am
Jeg giver dig ret i, at det kræver mod at komme ud som nyuddannet på en arbejdsplads og forsøge at lave om på tingene, men det kræver også mod for enhver ny medarbejder at skifte arbejdsplads. Det kan bestemt være lige så svært.
Jeg har selv taget springet fra det offentlige sundhedsvæsen til det private sundhedsvæsen, og blot det at tankegangen er en helt anden med, at patienterne ikke længere er patienter, men klienter. Det tog mig RIGTIG lang tid at vænne mig til.
Da jeg kom på min nuværende arbejdsplads, var der rigtigt mange forældede arbejdsgange. Jeg har ikke lavet store revolutionerende ændringer, men jeg har lavet ændringer, men det kræver, at man vinder tillid og gør man det, kan man nå langt, og det gælder også som nyuddannet.
Jeg startede selv næsten med det samme som nyuddanet med at være elevansvarlig, hvilket senere har betydet, at jeg har været underviser på Niels Brock. Jeg har også påtaget mig arbejdsopgaver som superbruger. Begge dele gør endvidere, at man kommer tæt på sin afdelingsledelse, og på den måde hele tiden kan gå ind og påvirke.
Måske har du det som jeg, da jeg var nyuddannet. Jeg var den første på holdet, der rakte en finger i vejret på vores afslutningsdag og spurgte: Hvad kan jeg nu blive? Jeg var slet ikke færdig med at uddanne mig. Jeg lærte hurtigt, at ting tager tid, og nogle gange er det vigtigt at vide, at små skridt i den rigtige retning, også er selvudviklende. At det ikke blot er de store afgørende skridt, der revolutionerer en hel afdeling.
Hvis du vil videre med dine ideer, så skriv dem ned. Fremlæg dem for din leder eller få en eller to af dine kollegaer til at støtte op om dine ideer. Husk, at udvikling kræver argumenter. Lad dig ikke rokke ud af stedet. Går den ikke første gang, skal du ikke se det som et nederlag, men turde sige: Den her gik ikke, men I slipper ikke af med mig. Vi andre får heller ikke alle ideer ført ud i livet, måske bliver 1 ud af 100 til noget, med mindre man altså har et kæmpe overskud og et kæmpe overblik.
Alt bliver vurderet i kroner, ører og tid. Så sørg for at have beregninger med i baghovedet. Hvis det handler om at effektivisere, så sæt evt. streger og vis, hvor tiden bliver sparet. Det er benhårdt og kan i visse tilfælde medføre, at du bliver nødt til at bruge ressourcer udenfor arbejdstiden, men så gør det. Din afdelingsledelse lægger mærke til de, der gør en ekstra indsats.
Jeg tror ikke, at man skal forvente, at man i en stresset hverdag, hvor der måske er 2 syge og mangler 2 i ubesatte stillinger får noget igennem, hvis man ikke har lavet et benarbejde først. Det skal være letfordøjeligt.
Brug evt. dit lokale LSU-/MED-udvalg til at få dine ideer igennem. Enhver kan blive budt med som gæst. Få din LSU-/MEDudvalgspræsentant til at fremlægge din idé og få vedkommende til at bede udvalget om, at du deltager næste gang. Du når langt, hvis bare de lytter. Måske virker det ikke umiddelbart, men husk at processen med at sætte tanker i gang hos andre, også kan være et skridt i den rigtige retning, selvom det måske først senere kaster noget af sig.
Jeg har været med som ressourceperson i akkrediteringsprocessen og er nu nået til LEAN-processen. Den sidste proces er jeg som vikar ikke direkte involveret i, men jeg stiller stadig krav til min arbejdsplads, og jeg påvirker stadig de to ledere af projektet med forslag. Kan jeg ikke påvirke dem, så giver jeg andre ideen, som jeg lader dem selv videreudvikle. Det er måske lidt snyd, men det virker, og selvom jeg ikke får æren, så er det alligevel en personlig tilfredsstillelse i sig selv at se ens forslag blive til virkelighed.
Nu er jeg typen, der, når jeg har spørgsmål, blot tager kontakt til HK, Sundhedsstyrelsen, Indenrigsministeriet, kursuscentre og med den rette spørgeform, så får man også brugbare og oplysende svar retur. Jeg har blandt andet på det seneste indhentet en masse materiale i forbindelse med den nye Sundhedslov, da ingen rigtigt har tænkt på, at det påvirker os allesammen på tværs af landet. Kursusudbuddene er i hvert fald til at få øje på, selvom jeg bor i Hovedstaden.
Måske har I glemt os i det private sundhedssystem i denne proces. Vi er i hvert fald oftest ikke inviteret med til HK-arrangementer, MEN selvom vi arbejder i det private, så sidder vi stadig inde med en masse viden, da mange af os er tidligere ledere, tillidsrepræsentanter, undervisere, superbruger, elevansvarlige, LSU-/CSU-/HSU-medlemmer, og vi vil gerne med i processen omkring den nye lægesekretærprofil. Jeg har selv været alt førnøvnte samt bestyrelsesmedlem i en af HK-bestyrelser i HK Kommunal København, så det ærgrer mig da lidt, at blot fordi at jeg har skiftet offentligt ud med privat, så er der en forskel i min nytteværdi. Det har jeg tænkt mig at lave om på med dette indlæg, da jeg ligesom du vil høres. Spørgsmålet er så, om det er lige så svært for en privat lægesekretær at blive hørt som for en nyuddannet?
Jeg er glad for, at en nyuddannet er på banen her, da jeg rigtigt gerne vil høre kommentarer fra de nyuddannede i stedet for altid de samme ansigter i HK. Vi er meget andet og mange andre. Vi får kun de nye med på banen, hvis vi er villige til at lukke dem ind i “varmen”. Dette gælder både i HK-regi og ude på de enkelte arbejdspladser. Sig fra, hvis du ikke har overskuddet lige nu og her, men vend tilbage og hør, hvad din elev/nye medarbejder har at sige til dig. Måske lærer du noget, om ikke andet så får du respekt, fordi du lyttede.
Tak og god vind fremover til alle, som vil gøre en forskel, ny som gammel i gårde.
marts 17, 2007 kl. 7:18 am
Desværre kan jeg ikke rette i ovenstående, men jeg glemte lige at sige: Brug dit netværk fra din elevtid. Hør, hvad andre har gjort i lignende situationer.
Jeg netværker selv over hele landet. Det giver virkeligt mange input, og jeg bliver enormt glad, når nogen kan bruge min viden til noget, da jeg med mine 34 år stadig er “ny” i faget, men det skræmmer mig ikke spor, da jeg ved, at jeg bliver lyttet til.
marts 19, 2007 kl. 8:34 am
Da jeg først er udlært 31. august i år, kan jeg ikke endnu udtale mig om, hvordan det bliver, når man kommer ud som helt ny.
MEN – min formodning er, at det ikke bliver meget anderledes, end når man som elev starter på en ny afdeling – dér er det også vigtigt, at man har mod på de forskellige ting – OGSÅ mod på at komme med forslag, ideer og tanker til, hvordan man gerne vil have sit uddannelsesforløb til at være.
Jeg ved godt, at vi jo får mere at sige, når vi bliver udlærte – at vi så er en del af gruppen på en anden måde. Men som elever er det måske ENDNU vigtigere at give sit besyv med, fordi vi ser tingene lidt udefra.
Jeg er midt i min fagprøve, hvor jeg blandt andet er inde over områderne “Er der åbenhed overfor eleverne?” “Kommer eleverne med forslag til forskellige ting?”. Uden at afsløre for meget af resultaterne kan jeg sige, at der overordnet set er en positiv besvarelse på ovenstående hele vejen rundt.
Det er vigtigt, at vi alle er åbne overfor hinanden – men endnu mere vigtigt er det, at vi alle går op i vores fag – især som elever, da vi skal arbejde med det i en del år.
Derfor en opfordring: Gå mere op i faget – og vær åben overfor de forandringer, som vi bliver stillet overfor. Det er med til at gøre dagligdagen endnu mere spændende og udfordrende
marts 19, 2007 kl. 9:42 pm
Under uddannelsen til lægesekretær oplevede jeg de meget modsatte fronter inden for faget.
Både den meget engagerede elevvejleder der burde have en pris for den kamp hun kæmpede for elevens tarv, og mod den omtalte “det plejer vi”-mentalitet.
Men også den totalt ligeglade ledende lægesekretær og afdeling iøvrigt, der bare udnytter den billige arbejdskraft og ikke tager den opgave de har påtaget sig/forpligtet sig til alvorligt.
På skoleophold er der ikke plads til forandring og undervisningen er tilrettelagt uden egentlig hensynstagen til, hvad der rent faktisk rører sig på arbejdspladsen.
Derfor kan jeg (desværre) godt forstå, hvorfor det er svært at finde troen på at det nogen sinde bliver anderledes, at der er nogen der vil denne forandring for alles bedste.
Jeg er selv en af dem der med arbejdet gennem DLe forsøger at oplyse – især eleverne – om mulighederne for selv at forme sin fremtid inden for faget. Og det varmede mit hjerte meget at læse artiklen i NYT om de engagerede elever på Sjælland.
I Elevudvalget er vi også engagerede, og det er dejligt at vide at DL’s bestyrrelse bakker op vores arbejde. Og jeg kan kun anbefale alle – både elever og udlærte – deltage i debaten om vores fremtid.
Og husk der skal forandring til forbedring!!!
marts 9, 2008 kl. 10:48 am
Bradssportscircle1108$anchor$basketball Betting,final Four,final Four Betting,final Four Gambling,final Four Sports Book,final Four Sportsbook,march Madness,march Madness Betting,march Madness Gambling,march Madness Sports Book,march Madness Sportsbo…
Bradssportscircle1108$anchor$basketball Betting,final Four,final Four Betting,final Four Gambling,final Four Sports Book,final Four Sportsbook,march Madness,march Madness Betting,march Madness Gambling,march Madness Sports Book,march Madness Sportsbook…
oktober 14, 2008 kl. 3:19 pm
Jeg nærmer mig slutningen af min elevtid ,og jeg vil sige, der er KÆMPE stor forskel på hvordan afdelingerne modtager nye ideer.
Jeg har været 3 steder hvor nye ideer blev modtaget med et positivt sind og 1 hvor “alt nyt er af det onde”, for “sådan her har vi altid gjort”.
Det handler i bund og grund meget om, det team man arbejder sammen med, hvis de ikke har lyst til at lave om på noget, fordi de ikke ønsker forandringer, så er man på den, for lige meget hvor mange ideer man kommer med (også nogle som virker kanon på andre afdelinger), så bliver der ikke rokket ved noget som helst. Det er jo også langt fra alle ideer, der er brugbare, men hvis bare der kan blive en fællessnak, så er der en chance for forandringer til det bedre alligevel.
Jeg har da ihvertfald fundet ud af, at når jeg er færdig, vil jeg gerne et sted hen hvor folk har et åbent sind og er så omstillingsparate/nytænkende, som vi under vores uddannelse har fået at vide er et must som lægesekretær.
Jeg tror i bund grund på det bedste i alle mennesker, men der sidder desværre nogle lægesekretærer som er så bange for forandringer at de bremser en ellers god proces, hvor vi “unge” i faget kunne nyde godt af “de gamle” i faget og omvendt;-)