Vi er synlige i den faglige debat

Tirsdag aften var jeg til generalforsamling i HK-Kommunal Aalborg. Også her var lægesekretærerne synlige i debatten.

På sidste års generalforsamling fik vi tilsagn fra daværende amtsborgmester Orla Hav om at der skulle ses på lægesekretærernes vilkår m.h.p. om vi kunne få nogle flere elever.

 Det resulterede i en lokal rapport, som viste at lægesekretærerne i Nordjylland ikke var så effektive som i resten af landet, og der var således ikke behov for flere elever, men behov for at der blev strammet op på nogle arbejdsgange.  En vurdering af rapporten i KTO viste dog noget andet, det var nemlig ikke kun lægesekretærerne, men hele sygehusvæsenet der lå under gennemsnittet m.h.t. effektivitet.  Hvilke ikke var overraskende for os.

Det ændrede ikke på beslutningen om at få flere elever, men  sammen med andre tiltag har det synliggjort hvor vigtigt det er at få nogle tværfaglige projekter om arbejdsgangene.
Lægesekretærernes arbejde er så tæt knyttet til alle personalegrupper at det er en fælles opgave.

Samtidig er det vigtigt at give de ledende lægesekretærer kompetencen til at fastholde aftaler om ændringerne hvis det skal virke effektivt.

Som en overlæge sagde efter et orienteringsmøde, hvor vi igen havde gjort opmærksom på lægsekretærernes kompetencer, og om hvor vigtigt det er at inddrage os i planlægningen, “Ja, det er vigtigt at I får styr på os”

VI MÅ VÆLGE VEJ

Det var temaet da DL i 1985 havde en kampagne om lægesekretærernes fremtid.

Kampagnen bestod af 3 dele.

-         en teknologibus som kørte Danmark rundt i 3 måneder.

-         teknologiaftalen

-         et debatoplæg

Omkring 2000 lægesekretærer fra sygehuse og praksis gennemgik et forløb på 1½ dag hvor de

-         ½ dag arbejdede med tekstbehandling ved en PC- arbejdsplads i bussen. Der var installeret 6 arbejdspladser

-         ½ dag med information om teknologiaftalen, samt hvordan man laver lokale aftaler med arbejdsgiveren

-         ½ dag hvor vi gennemgik et debatoplæg om fremtidens arbejde som lægesekretærer.

Der er sket rigtig meget siden, og dette er blot et eksempel på hvordan lægesekretærerne hele tiden har været på forkant med udviklingen.

Efter teknologibussen sad sekretærerne tilbage på arbejdspladsen og ventede på hvornår de fik en PC’er. Det kunne ikke gå hurtigt nok med at få udskiftet den elektriske IBM, selvom den måske var med slettebånd.

Debatoplægget VI MÅ VÆLGE VEJ havde flere forslag til lægesekretærernes fremtid

EDB – ØKONOMI  – PATIENTER, og en af tegningerne viste hvordan en person via en direkte forbindelse var koblet på en computer, altså TALEGENGIVELSE.

Den ELEKTRONISKE PATIENTJOURNAL var ikke kendt på det tidspunkt.

Da man først begyndte at snakke om muligheden for at alle patientens oplysninger var samlet ét sted i en EPJ var fokus straks på lægesekretærerne. Hvad skal I så lave?

DET ER OVER 20 ÅR SIDEN.

Antallet af lægesekretærer er steget støt lige siden.

 

(her ses teknologibussen)

Kan vi hjælpe hinanden i disse forandringstider?

Jeg har lige kigget alle indlæg igennem her på bloggen. Der er flere der kommer ind på efteruddannelse på deres arbejdsplads.
Kunne vi hjælpe hinanden rundt om i landet?
Hvis et efteruddannelsesforløb, en kursusrække – ja hvad som helst, har været en succes i Århus, vil det nok også blive en succes i Holbæk, ikke?
Hvordan kan vi formidle de små ”solstråle”-historier rundt i hele Danmark?
Findes der et netværk for fx ledende lægesekretærer i Danmark, et netværk for praksissekretærer eller et for fx sekretærer på nyremedicinske afdelinger?
Vil vi kunne bruge et sådan netværk til noget? Kunne vi arrangere kurser inden for et speciale på tværs af regionsgrænser?

Dette bliver de sidste tanker, jeg deler med jer her på bloggen – det har været en sjov opgave og også lidt underlig. Hvor mange kigger mon forbi og læser det jeg skriver? Det har jeg tænkt meget på. Jeg håber, jeg har været med til at sætte nogle tanker i gang hos jer der har kigget forbi.
Nu vil jeg smutte på ferie og kaste blog-”bolden” over til Kirsten. Jeg følger naturligvis op på evt. kommentarer, når jeg er tilbage fra ferie.

Kompetenceudvikling – vejen frem eller et nødvendigt onde?

I Region Nordjylland er alle lægesekretærer i øjeblikket i gang med at indtaste faglige og personlige oplysninger i en kompetencedatabase.

Denne database er oprettet på baggrund af kravet om kompetenceudvikling for den enkelte medarbejder.

I Region Nordjylland er lægesekretærer den første faggruppe, der får oprettet denne database.

Jeg har selv været med i ”testgruppen” – altså indtastet mine oplysninger i forbindelse med at databasen skulle oprettes og testes. Det var en udfordring, for jeg skulle virkelig tænke over, hvad er det jeg laver og hvor meget tid bruger jeg på det?

I databasen indtaster vi både faglige og personlige kompetencer, funktionstyper og oplysninger om uddannelse. Vi skal også angive hvor meget tid vi bruger på den enkelte arbejdsfunktion.

Niveauet af ens personlige og faglige kompetencer indtastes og det er muligt at angive hvilke kompetencer den enkelte gerne vil udvikle. Det gælder både personlige og faglige. Databasen skal vedligeholdes og godkendes x 2 årligt.
Jeg håber databasen bliver et godt værktøj for både ledere og den enkelte medarbejder.

Jeg frygter dog også at det blot har nyhedens interesse og at oplysningerne dermed ikke bliver brugt til noget på længere sigt. Jeg har i hvert fald behov for at se, at de oplysninger jeg indtaster, bliver brugt til noget. Indtil videre er jeg dog positiv.

Er der andre steder i landet, hvor I er i gang med noget lignende?

Lægesekretæruddannelsen – det perfekte valg!

Fredag aften var jeg i et selskab, hvor der tilfældigvis var flere lægesekretærer.

Vi snakkede selvfølgelig om vores arbejde og en siger ”lægesekretærjobbet er bare perfekt. Hvis jeg ønsker at beskæftige mig med noget andet, søger jeg blot et andet arbejde”.

 Hun har jo ret. I øjeblikket kan vi jo nærmest frit vælge.

MEN – er det så nu vi skal kigge på indholdet af lægesekretæruddannelsen? Lever vores uddannelse op til de krav, der bliver stillet til de nyuddannede?

Så nuværende lægesekretærelever – savner I noget i uddannelsen?

Fremtiden – hvilke muligheder er der for mig?

Jeg tror vi alle en gang imellem tænker på hvad fremtiden bringer både privat og arbejdsmæssigt.

I pjecen ”Fremtidens lægesekretærer”, som Ole Gregersen nævner i sin kommentar til Lises indlæg ”Klar til forandring?”  http://dlhk.wordpress.com/2007/03/19/klar-til-forandring/#comments,

er der flere bud på hvordan vi lægesekretærer selv kan præge vores fremtid.

Jeg har indtryk af, at der bliver lagt stor vægt på efteruddannelse, men jeg fornemmer også et behov for at vi selv kan vælge fremtidens opgaver ud fra individuelle faglige interesser.

Her kommer udviklingsplaner og medarbejderudviklingssamtaleer ind i billedet.

Jeg mener at alle tanker og ideer skal frem i forbindelse med MUS-samtalen – intet er for ubetydeligt og intet er for vidtgående. Det kræver at jeg personligt har forberedt mig til samtalen og at jeg bruger den fornødne tid på at overveje kurser, arbejdsfunktioner, en evt. studietur og at jeg foretager en prioritering af mine ønsker.

Jeg ved allerede nu, at min MUS-samtale foregår 23. maj 2007. Min leder har udleveret forberedelsesskemaerne, så det er bare med at komme i gang med at tænke over min fremtid og hvad jeg gerne vil have den skal indeholde.

Har du gjort dig overvejelser om hvad din fremtid gerne må indeholde?

Tænker du mest på uddannelse eller arbejdsfunktioner?

Hvordan går det med din personlige udviklingsplan?

…og alt det andet

Her på falderebet tænker jeg over de ting, jeg egentlig gerne ville have nået at blogget om:

• Hvad synes du om at gå i kittel? (Personligt kan jeg ikke fordrage det).
• Hvor slemt står det til med sekretærmanglen rundt om i landet? Der kan da vist ikke kun være på Odense Universitetshospital at vi er i AKUT/KRONISK sekretærmangel????
• Har du egentlig snakket med dine med-sekretærer på afdelingen om denne kampagne? Bliver budskabet spredt?

Jeg hører meget gerne jeres tanker om disse emner de næste to uger.  

Tak for denne gang.

Lise

Efteruddannelse – vejen frem

Hvordan skal vi egentlig gribe det an, det der med at bliver bedre til vores job og at efter/videreuddanne os?

Der bliver talt meget om kommunomuddannelsen, og der er ingen tvivl om, at det er en fantastisk uddannelse, som vil øge ens kompetencer på mange områder.

Men det kan godt være en meget stor mundfuld at skulle starte på den uddannelse – det kan være at ens liv bare ikke lige er gearet til det lige nu af flere forskellige årsager.

Heldigvis findes der mange andre kurser og uddannelser man kan tage, som ikke kræver så meget af én som kommunom gør. Jeg tænker på de mange AMU-kurser og uddannelser på den lokale handelskole. Det være sig IT-kurser, kurser i personlig udvikling, notat- og referatteknik, projektstyring, kurser i kommunikation bare for at nævne nogle få.

Jeg fik her i vinter ændret et meget dyrt kursus i Medical English på handelsskolen til et AMU-kursus til 750 kr. Så var vi mange flere det kunne deltage og kurset blev en realitet.

Det er ofte muligt at få sammensat et AMU-kursus så det passer lige præcis til sekretærerne på ens afdeling – tag en snak med din handelsskole og hør hvad de kan tilbyde. Der er ofte flere muligheder, end det der står i kursuskataloget. Det behøver ikke at være hverken meget dyrt eller tage meget lang tid, når man vil videreuddanne sig.

Klar til forandring?

I denne tid deltager alle lægesekretære på OUH i et 2-dages kursus i forandringsprocesser. Dette kursus tager fat i tankerne omkring forandring og hvordan mennesker reagerer på forandringer. Det er startskuddet for lægesekretærernes kompetenceudvikling – et storstilet projekt som omfatter alle sekretærer på OUH, og som vil foregå i 2007.

I den forbindelse er det oplagt, her på bloggen, at spørge ind til lægesekretærernes forandringsparathed (med et nok så flot ord) – hvordan står det til med den?

For vi kan jo ikke nå ret langt i vores mission om at re-brande/nyprofilere os selv, hvis vi ikke er klar til at modtage og medvirke til, den forandring det måtte bringe.

Og nu spørger jeg så dig:

*Er du klar til forandring?

*Hvordan viser du det?

*Er det med åbent sind og gå-på-mod, at du tackler nye – måske svære – opgaver? Eller putter du dig med det du har, fordi du måske er usikker på hvad det nye måtte bringe med sig?

*Hvornår har du sidst lært noget nyt? Altså ikke en videreudvikling af noget du kunne i forvejen, og som du så er blevet bedre til – jeg mener noget HELT NYT, som du slet ikke kunne i forvejen? Er det lang tid siden………………….?

 

HUSK: Det modsatte af udvikling er afvikling.

Praksissekretær – du er også en af vor egne!

Som optakt til at være denne uges blogger blev jeg bedt om at se på de indlæg der var kommet fra praksissekretærerne.

Min første tanke var: hvad? hvad laver de da på vores profilsite….? Ups….!

 

Da jeg læste indlæggene studsede jeg især over Zitas indlæg http://dlhk.wordpress.com/about/#comment-62 og spøgsmålet om, hvorvidt vi selv skaber den kløft mellem lægesekretærer på sygehusene og praksissekretærerne.

 Ja, det gør vi! Jeg føler, der er en klar adskillelse mellem de to – som om det næsten er to forskellige faggrupper.

Jeg har mødt den holdning at ENTEN har man tilegnet sit arbejdsliv den hårde tjans på sygehuset (læs: dårlig løn, overbelægning, sekretærmangel) eller også har man valgt den ”lette” løsning som sekretær i prasis (læs: bedre arbejdstider, bedre løn) – man kan ikke begge dele.

Men hvorfor er det enten eller? Selv om man arbejder på et sygehus er titlen som praksissekretær kun et jobskifte væk og omvendt, og stadig er titlen SEKRETÆR.

Jeg synes bestemt, tiden er inde til at stå sammen ALLE SAMME. Vi er alle sekretærer lige meget hvor vi arbejder. Vi er alle stolte af vores arbejde og og vores arbejde har stor værdi hvad enten det er at skrive journaler på sengeafdelingen, være database- og kodeansvarlig, tage stix og blodprøver hos en praktiserende læge eller noget helt fjerde.

Jeg tror vi alle kan lære af hinanden, og vi har brug for hinanden især i denne forandringens tid.

 

Praksissekretærer – I er hjertelig velkommen!