Vi er 5 skribenter, der i den kommende tid vil skrive om de udfordringer, der møder os i hverdagen – og ikke mindst hvad der skal ske i fremtiden.
I “Mød bloggerne” kan du læse, hvem vi er.
Vi er 5 skribenter, der i den kommende tid vil skrive om de udfordringer, der møder os i hverdagen – og ikke mindst hvad der skal ske i fremtiden.
I “Mød bloggerne” kan du læse, hvem vi er.
marts 2, 2007 kl. 8:54 am
Som medlem af bestyrelsen er jeg meget glad for at se den interesse, der allerede er for at deltage i denne kampagne. For mig er det vigtigt at få så mange meninger fra kollegerne rundt om i landet som muligt, før vi skal til at beslutte os for det videre. Jeg håber derfor, at der fortsat er mange, der melder sig på. Spørg også lige din kollega, om hun nu har husket at deltage!
marts 2, 2007 kl. 10:23 am
Lægesekretæren koordinerer bla. pt.forløb og andre laver administrativt arbejde.
Måske flere titler – alt efter specialiseringen:
Patientkoordinator til nogle
Hospitalssekretær til andre
marts 3, 2007 kl. 8:57 am
Jeg er ny som lægesekretær og befinder mig derfor i den position, at jeg spørger:
Hvorfor hedder det sådan? Hvorfor gør lægen sådan? Hvorfor gør jeg sådan?.
Min opfattelse af en lægesekretær har været min erfaring fra egen læge, hvor sekretæren tager mod tidsbestillinger og skriver efter diktat. Samtidig svarer hun på – meget enkle og simple spørgsmål – eller får man svaret “det må du hellere tale med lægen om”.
Derfor vil nogle af mine synspunkter måske synes anderledes, men jeg vil forsøge.
Som nystartet lægesekretær 1. oktober kom jeg med den indstilling, at jeg skulle passe telefonen, korrespondance, regnskab og it.
I dag laver jeg bl.a. urin-prøver og blodprøver (jeg har været på kursus) – ialt 20 forskellige definerede opgaver.
Herudover er det også tit min opgave at trøste pårørende ved svær sygdom, fordi jeg selv har haft en mand med svær sygdom og desuden en mor med Alzheimers mener jeg godt, at jeg kan påtage mig denne opgave.
Så min hverdag er helt anderledes, end jeg først troede.
Kan jeg lide det? Absolut.
Jeg føler at der brug for alle mine talenter – både dem jeg har udforsket – og det er en del, da jeg er 53 år og har deltaget aktivt på arbejdsmarkedet som sekretær siden 1972.
Der mangler en uddannelsesstruktur synes jeg i øjeblikket. Jeg har måttet lede rundt selv for at finde ud af, hvilke kurser man kan tage, for at kalde sig en “rigtig” lægesekretær.
Der bør være beskyttelse af de uddannede sekretærer – titlen skal vise, at sekretæren har gennemgået den obligatoriske uddannelse.
Uddannelsen bør efter min mening indeholde så stor faglighed som muligt.
Jeg tager selv KPLL’s blodprøvetagningskursus I+II for at få så stor erfaring som muligt med denne del af mit arbejde – der ligger længst væk fra mine tidl. sekretæropgaver. (KPLL nævner at I kan være nok “man skal bare igang og øve sig – jeg synes at den ½ dag i laboratoriet, hvor man følger og deltager i selve blodprøvetagningen er et minimum!
Hvis der er en uddannelsesstruktur, så jeg bare ikke set den endnu.
Hvad vil vi som lægesekretærer?
Vil vi lave laboratorie-opgaverne – eller “kun” være “sekretærer med bogholderi, korrespondance og telefon?”
Det skal der tages stilling til – desuden er der jo stor forskel på en hospitalsstilling, hvor der er andet personale til at foretage laboratorieprøver – faggrænser, der skal respekteres i forhold til fx. laboranter.
Kan lægen undvære sekretæren?
Prøv at tilrettelægge ferien på et andet tidspunkt end lægen! – og se reaktionen. Hvad gør jeg siger lægen – det koster at have vikar, patienterne er vant til den samme person osv.
Som andre på min alder lider jeg af “hensyntagensbetændelse”, hvilket ikke bedres af at være kvinde.
Patienterne er godt klar over, at hos den praktiserende læge er det sekretæren, der laver fx. laboratorie-opgaverne – og på hospitalet en anden faggruppe, fx. laboranterne.
Dvs. at vore “arbejdsopgaver” godt er klar over, hvem de sidder overfor, og de opfatter det naturligt, at vi kan “begge dele”. Altså både være “kontordamen” og “laboranten”.
Fx. kan du være bobestyrer hos en advokat, hvis du arbejder med dødsboer.
… det var alt for nu – jeg kommer nok tilbage.
marts 6, 2007 kl. 2:54 pm
Jeg har læst Lisbeth Ditlevsens indlæg, og synes det indeholder mange interessante opgaver og aspekter. – Og jeg går naturligvis også ind for, at titlen “Lægesekretær” skal beskyttes, således det synliggøres, at det er en uddannelse med stort fagligt indhold.
Som lægesekretær med mere end 25 års erfaring, heraf de sidste 9 som ledende, har jeg ingen tanker om, at lægesekretæren nogensinde kan undværes i sundhedsvæsenet. Vi er de administrative personer, som har stor kontakt til patienter, samarbejdspartnere etc., og er det koordinerende led i patientforløbene. Vi holder styr på de forskellige prøvesvar, og medvirker til at der bliver fulgt op på disse.
Vi har en uddannelse med den specifikke viden, som gør, at vi kan håndtere alle disse mangfoldige opgaver.
Vi kalder os lægesekretærer, og hvorfor ikke blive ved med det.
Mon ikke de fleste ved, at lægen helbreder/eller forsøger at helbrede patienten, og at plejepersonale nurser. Det er til at håndtere.
Udfordringen for os består, for mig at se, nærmere i, at man inden for sygehusvæsenet får indsigt og forståelse for, at skrivearbejdet i en lægesekretærs arbejdsdag kun er en del af denne, og at de andre opgaver fylder mere og mere.
Hvordan ville hospitalets servicemål komme til at se ud, hvis ikke lægesekretæren med sin uddannelse og viden ydede en stor indsats?
Det er en større opgave at få fælles retningslinjer i vort fag, specielt fordi vi har så forskellige redskaber at håndtere disse i.
Der tales fra forskellig side om “når vi får EPJ”, “når vi får talegenkendelse” etc.
På “mit hospital” har vi længe haft EPJ. Denne har snitflader til laboratoriedata, røntgenbeskrivelser, patologibeskrivelser og ydelser overføres fra EPJ til det administrative system. Vi anvender et dikteresystem, som kan både dikteres/aflyttes i hele huset. Dette er en stor fordel, da vi kan arbejde på tværs af den fysiske placering i afdelingen.
At vi har fået EPJ har ikke bevirket, at lægesekretærerne har fået mindre arbejde/færre opgaver. Tværtimod. – Men, vi er glade for arbejdsredskabet, som giver overskuelighed, og som er et rigtig godt værktøj til klinikerne – og alle vi andre. Vi vil ikke undvære det.
Lægesekretærens arbejde er blevet mere og mere af administrativ karakter i takt med de øgede registrerings/dokumentationskrav, der kommer fra officiel side.
Kontrol af registreringer tager en stor del af det administrative arbejde, idet der er dataoverførsler, som af den ene eller den anden årsag ikke “lander” i PAS-systemet, som jo er der hospitalerne bliver målt bl.a. i servicemål og afregnes i DRG.
Vi skal som lægesekretærer holde fast i vore kompetancer, påtage os ansvaret og komme ud med vore synspunkter.
Måske kommer vi ud i blæsevejr, men det kan også være forfriskende og ende med en varm og dejlig brise.