Vi skal have gang i at profilere lægesekretærerne

Her med i sommerferien får I lige en sommermail fra mig. Vi skal have gang i at profylere vores fag, faglighed og kompetencer. Vi skal have alle gjort opmærksomme på de ting, der ikke bliver gjort med vores akkuratesse, i en tid hvor manglen på vores faggruppe er så stor som den er. Derfor er det vigtigt at alle går ind og slår et slag for faget og fagligheden. Det der er gjort hidtil har ikke været nok, det er i alt fald ikke gået op for politikerne rundt omkring, at der faktisk mangler mange lægesekretærer, og hvad konsekvenserne er på det. Derfor må vi alle ud og gøre en indsats, for både at fortælle om manglen og ikke mindst hvad konsekvenserne er.

God sommer

Birgitte Ussing

Tag opgaverne, gør dig synlig

Vi skal nu som lægesekretærer stå sammen og stå forrest til at tage de spændende opgaver. Vi skal selv være meget opmærksomme på de nye tiltage og gribe chancen med at byde ind på opgaverne.  Være med hvor der sker noget og gøre os selv uundværlige – så vi kan vise politikerne, at vi har ret. Ud af flinkeskolen og tag byd dig ind ellers står der andre (måske sygeplejersker) på spring til at tage opgaverne og det vil vi vel ikke sidde overhørig – vel.

/Anni Hejlesen

Den kompetente, professionelle lægesekretær

Det blev den profil I og vi har valgt faggruppen skal have. Så det er nu I og vi skal til at agere efter den profil. Den skal synliggøres på vores arbejdspladser, for politikere og embedsmænd og blandt borgerne i samfundet.  Det skal være slut med flinkeskolen. Det skal være slut med at blive væk fra møder på grund af bunker på skrivebordene. Der skal være rigtig mange, der søger efteruddannelse. Der skal ikke være et udvalg eller en arbejdsgruppe, hvor der ikke også sidder en lægesekretær, så også vores faggruppes synspunkter bliver taget med i de beslutninger der bliver draget i sundhedsvæsenet.

SYNLIGHED OG POLITIK

Det er en rigtig god ide at sætte fokus på lægesekretærernes fag og titel, og det er tvingende nødvendigt også at sætte fokus på den politiske kontakt.

I forbindelse med den nye Sundhedslov, har DL har fået svar fra Sundhedsminister Lars Løkke på spørgsmålet om hvorfor lægsekretærer ikke har “adgang” til patientjournalen.

Birgitte Ussing har haft kontakt med formanden for Danske Regioner Bent Hansen som har sat  en rundspørge i gang for at  klarlægge hvor mange lægesekretærelever der mangler. Det bliver spændende om det svar han har fået,  svarer til vores virkelighed.

Det kan være svært at være politiker, men hvis vi ikke synliggør vores problemer, og giver dem fakta fra vores hverdag, har de heller ikke en chance for at vide hvad der sker.
Når virkeligheden overhaler logistikken, går det ud over os på gulvet.

Vi er synlige i den faglige debat

Tirsdag aften var jeg til generalforsamling i HK-Kommunal Aalborg. Også her var lægesekretærerne synlige i debatten.

På sidste års generalforsamling fik vi tilsagn fra daværende amtsborgmester Orla Hav om at der skulle ses på lægesekretærernes vilkår m.h.p. om vi kunne få nogle flere elever.

 Det resulterede i en lokal rapport, som viste at lægesekretærerne i Nordjylland ikke var så effektive som i resten af landet, og der var således ikke behov for flere elever, men behov for at der blev strammet op på nogle arbejdsgange.  En vurdering af rapporten i KTO viste dog noget andet, det var nemlig ikke kun lægesekretærerne, men hele sygehusvæsenet der lå under gennemsnittet m.h.t. effektivitet.  Hvilke ikke var overraskende for os.

Det ændrede ikke på beslutningen om at få flere elever, men  sammen med andre tiltag har det synliggjort hvor vigtigt det er at få nogle tværfaglige projekter om arbejdsgangene.
Lægesekretærernes arbejde er så tæt knyttet til alle personalegrupper at det er en fælles opgave.

Samtidig er det vigtigt at give de ledende lægesekretærer kompetencen til at fastholde aftaler om ændringerne hvis det skal virke effektivt.

Som en overlæge sagde efter et orienteringsmøde, hvor vi igen havde gjort opmærksom på lægsekretærernes kompetencer, og om hvor vigtigt det er at inddrage os i planlægningen, “Ja, det er vigtigt at I får styr på os”

VI MÅ VÆLGE VEJ

Det var temaet da DL i 1985 havde en kampagne om lægesekretærernes fremtid.

Kampagnen bestod af 3 dele.

-         en teknologibus som kørte Danmark rundt i 3 måneder.

-         teknologiaftalen

-         et debatoplæg

Omkring 2000 lægesekretærer fra sygehuse og praksis gennemgik et forløb på 1½ dag hvor de

-         ½ dag arbejdede med tekstbehandling ved en PC- arbejdsplads i bussen. Der var installeret 6 arbejdspladser

-         ½ dag med information om teknologiaftalen, samt hvordan man laver lokale aftaler med arbejdsgiveren

-         ½ dag hvor vi gennemgik et debatoplæg om fremtidens arbejde som lægesekretærer.

Der er sket rigtig meget siden, og dette er blot et eksempel på hvordan lægesekretærerne hele tiden har været på forkant med udviklingen.

Efter teknologibussen sad sekretærerne tilbage på arbejdspladsen og ventede på hvornår de fik en PC’er. Det kunne ikke gå hurtigt nok med at få udskiftet den elektriske IBM, selvom den måske var med slettebånd.

Debatoplægget VI MÅ VÆLGE VEJ havde flere forslag til lægesekretærernes fremtid

EDB – ØKONOMI  – PATIENTER, og en af tegningerne viste hvordan en person via en direkte forbindelse var koblet på en computer, altså TALEGENGIVELSE.

Den ELEKTRONISKE PATIENTJOURNAL var ikke kendt på det tidspunkt.

Da man først begyndte at snakke om muligheden for at alle patientens oplysninger var samlet ét sted i en EPJ var fokus straks på lægesekretærerne. Hvad skal I så lave?

DET ER OVER 20 ÅR SIDEN.

Antallet af lægesekretærer er steget støt lige siden.

 

(her ses teknologibussen)

Kan vi hjælpe hinanden i disse forandringstider?

Jeg har lige kigget alle indlæg igennem her på bloggen. Der er flere der kommer ind på efteruddannelse på deres arbejdsplads.
Kunne vi hjælpe hinanden rundt om i landet?
Hvis et efteruddannelsesforløb, en kursusrække – ja hvad som helst, har været en succes i Århus, vil det nok også blive en succes i Holbæk, ikke?
Hvordan kan vi formidle de små ”solstråle”-historier rundt i hele Danmark?
Findes der et netværk for fx ledende lægesekretærer i Danmark, et netværk for praksissekretærer eller et for fx sekretærer på nyremedicinske afdelinger?
Vil vi kunne bruge et sådan netværk til noget? Kunne vi arrangere kurser inden for et speciale på tværs af regionsgrænser?

Dette bliver de sidste tanker, jeg deler med jer her på bloggen – det har været en sjov opgave og også lidt underlig. Hvor mange kigger mon forbi og læser det jeg skriver? Det har jeg tænkt meget på. Jeg håber, jeg har været med til at sætte nogle tanker i gang hos jer der har kigget forbi.
Nu vil jeg smutte på ferie og kaste blog-”bolden” over til Kirsten. Jeg følger naturligvis op på evt. kommentarer, når jeg er tilbage fra ferie.

Kompetenceudvikling – vejen frem eller et nødvendigt onde?

I Region Nordjylland er alle lægesekretærer i øjeblikket i gang med at indtaste faglige og personlige oplysninger i en kompetencedatabase.

Denne database er oprettet på baggrund af kravet om kompetenceudvikling for den enkelte medarbejder.

I Region Nordjylland er lægesekretærer den første faggruppe, der får oprettet denne database.

Jeg har selv været med i ”testgruppen” – altså indtastet mine oplysninger i forbindelse med at databasen skulle oprettes og testes. Det var en udfordring, for jeg skulle virkelig tænke over, hvad er det jeg laver og hvor meget tid bruger jeg på det?

I databasen indtaster vi både faglige og personlige kompetencer, funktionstyper og oplysninger om uddannelse. Vi skal også angive hvor meget tid vi bruger på den enkelte arbejdsfunktion.

Niveauet af ens personlige og faglige kompetencer indtastes og det er muligt at angive hvilke kompetencer den enkelte gerne vil udvikle. Det gælder både personlige og faglige. Databasen skal vedligeholdes og godkendes x 2 årligt.
Jeg håber databasen bliver et godt værktøj for både ledere og den enkelte medarbejder.

Jeg frygter dog også at det blot har nyhedens interesse og at oplysningerne dermed ikke bliver brugt til noget på længere sigt. Jeg har i hvert fald behov for at se, at de oplysninger jeg indtaster, bliver brugt til noget. Indtil videre er jeg dog positiv.

Er der andre steder i landet, hvor I er i gang med noget lignende?

Lægesekretæruddannelsen – det perfekte valg!

Fredag aften var jeg i et selskab, hvor der tilfældigvis var flere lægesekretærer.

Vi snakkede selvfølgelig om vores arbejde og en siger ”lægesekretærjobbet er bare perfekt. Hvis jeg ønsker at beskæftige mig med noget andet, søger jeg blot et andet arbejde”.

 Hun har jo ret. I øjeblikket kan vi jo nærmest frit vælge.

MEN – er det så nu vi skal kigge på indholdet af lægesekretæruddannelsen? Lever vores uddannelse op til de krav, der bliver stillet til de nyuddannede?

Så nuværende lægesekretærelever – savner I noget i uddannelsen?

Fremtiden – hvilke muligheder er der for mig?

Jeg tror vi alle en gang imellem tænker på hvad fremtiden bringer både privat og arbejdsmæssigt.

I pjecen ”Fremtidens lægesekretærer”, som Ole Gregersen nævner i sin kommentar til Lises indlæg ”Klar til forandring?”  http://dlhk.wordpress.com/2007/03/19/klar-til-forandring/#comments,

er der flere bud på hvordan vi lægesekretærer selv kan præge vores fremtid.

Jeg har indtryk af, at der bliver lagt stor vægt på efteruddannelse, men jeg fornemmer også et behov for at vi selv kan vælge fremtidens opgaver ud fra individuelle faglige interesser.

Her kommer udviklingsplaner og medarbejderudviklingssamtaleer ind i billedet.

Jeg mener at alle tanker og ideer skal frem i forbindelse med MUS-samtalen – intet er for ubetydeligt og intet er for vidtgående. Det kræver at jeg personligt har forberedt mig til samtalen og at jeg bruger den fornødne tid på at overveje kurser, arbejdsfunktioner, en evt. studietur og at jeg foretager en prioritering af mine ønsker.

Jeg ved allerede nu, at min MUS-samtale foregår 23. maj 2007. Min leder har udleveret forberedelsesskemaerne, så det er bare med at komme i gang med at tænke over min fremtid og hvad jeg gerne vil have den skal indeholde.

Har du gjort dig overvejelser om hvad din fremtid gerne må indeholde?

Tænker du mest på uddannelse eller arbejdsfunktioner?

Hvordan går det med din personlige udviklingsplan?