Det var temaet da DL i 1985 havde en kampagne om lægesekretærernes fremtid.
Kampagnen bestod af 3 dele.
- en teknologibus som kørte Danmark rundt i 3 måneder.
- teknologiaftalen
- et debatoplæg
Omkring 2000 lægesekretærer fra sygehuse og praksis gennemgik et forløb på 1½ dag hvor de
- ½ dag arbejdede med tekstbehandling ved en PC- arbejdsplads i bussen. Der var installeret 6 arbejdspladser
- ½ dag med information om teknologiaftalen, samt hvordan man laver lokale aftaler med arbejdsgiveren
- ½ dag hvor vi gennemgik et debatoplæg om fremtidens arbejde som lægesekretærer.
Der er sket rigtig meget siden, og dette er blot et eksempel på hvordan lægesekretærerne hele tiden har været på forkant med udviklingen.
Efter teknologibussen sad sekretærerne tilbage på arbejdspladsen og ventede på hvornår de fik en PC’er. Det kunne ikke gå hurtigt nok med at få udskiftet den elektriske IBM, selvom den måske var med slettebånd.
Debatoplægget VI MÅ VÆLGE VEJ havde flere forslag til lægesekretærernes fremtid
EDB – ØKONOMI – PATIENTER, og en af tegningerne viste hvordan en person via en direkte forbindelse var koblet på en computer, altså TALEGENGIVELSE.
Den ELEKTRONISKE PATIENTJOURNAL var ikke kendt på det tidspunkt.
Da man først begyndte at snakke om muligheden for at alle patientens oplysninger var samlet ét sted i en EPJ var fokus straks på lægesekretærerne. Hvad skal I så lave?
DET ER OVER 20 ÅR SIDEN.
Antallet af lægesekretærer er steget støt lige siden.
(her ses teknologibussen)